'Spild ikke, vil ikke' 'En søm i tiden sparer ni'
Generationernes brug af billig energi og ressourcer har ført til spild og ineffektive levevis og arealanvendelse. ’Skab intet affald’ handler om traditionelle værdier som sparsommelighed og omsorg for materielle goder, bekymring for forurening og udtømning af ressourcer og det mere radikale perspektiv, der ser affald som ressourcer og muligheder. Ved kreativt at redesigne, hvordan vi sørger for os selv, kan vi opnå store effektivitetsgevinster med fordele for enkeltpersoner, samfund og natur.
De industrielle processer, der understøtter det moderne liv, kan karakteriseres ved en input-output-model, hvor input er naturlige materialer og energi, mens output er nyttige ting og tjenester. Men når vi træder tilbage fra denne proces og tager et langsigtet syn, kan vi se alle disse 'nyttige' ting ende som affald (for det meste på lossepladser) og at selv den mest æteriske af tjenester krævede nedbrydning af energi og ressourcer til affald. Denne lineære model skal erstattes med en cirkulær model for genbrug af essentielle materialer på den måde, som naturen gør. Dette symboliseres af regnormikonet: regnorm lever ved at forbruge planteaffald (affald) og omdanne dem til humus, der forbedrer jordmiljøet for sig selv, jordmikroorganismer og planter. Regnormen er som alle levende ting en del af et spindelvæv, hvor output fra nogen er input for en anden.
Bill Mollison definerede et forurenende stof som 'et output af enhver systemkomponent, der ikke bruges produktivt af andre komponenter i systemet.’ (12) Denne definition tilskynder os til at lede efter måder at minimere forurening og affald på ved at designe systemer så der gøres brug af alle output. Som svar til spørgsmål om snegleplager i haver domineret af stauder, havde Mollison for vane at svare, at der ikke var et overskud af snegle, men en mangel på ænder.
På samme måde fører for meget græs og skovtræer til ødelæggelse igennem skovbrænde i nogle regioner, mens for mange planteædere overgrasser andre. Innovative og kreative måder at bruge disse overflod er et af kendetegnene af permakulturdesign.
Ordsproget 'Spild ikke, vil ikke' minder os om, at det er let at skabe spild når der er overflod, men at dette affald kan være årsagen til senere modgang. Dette er yderst relevant i en sammenhæng med faldende energitilgængelighed.
'Et søm i tiden sparer ni' minder os om værdien af rettidig vedligeholdelse i forebyggelse af affald og arbejde involveret i større reparations- og restaureringsindsatser. Selvom det er langt mindre spændende end at finde kreative måder at bruge uønsket overflod, er vedligeholdelse, af det vi allerede har, en enormt og løbende problem i en verden af faldende energitilgængelighed. Alle strukturer og systemer afskrives i værdi over tid, og alle økologiske og bæredygtige menneskelige systemer afsætter ressourcer til rettidig vedligeholdelse.
Recycling er den mest overvurderede strategie til forebyggelse af affald. Ved recycling er der behov for input af energi for aktivt at nedbryde et materiale til dens mere basale bestanddele. For eksempel kræver recycling af en glasflaske energi til at smelte og omforme glasset til en ny flaske. Genbrug af den eksisterende flaske eller ikke købe flasken i første omgang er overlegne muligheder.
Fokus på at reducere affald i ens husstand eller ethvert andet system fører naturligvis til at vi ser affald omkring os, produceret af andre - mulighederne for reducere affald, og endda imødekomme de fleste livsbehov fra affald, er historisk hidtil uset. Uanset om vi køber tøj fra genbrugsbutikker, henter det på storskrald, finder affald i grøftekanten eller få mad fra supermarkeds madspildsordninger, får vi et udbytte af spild fra andre. Tidligere levede kun de fattigste af affald. I dag skal vi anerkende dem, der kreativt genbruger affald som selve essensen af at leve let på jorden.