6. Udgå spild (udførlig)

Noter af Lise Fast til 6. princip: ”Undgå spild”

Ikon: Regnormen

Mottoer

A stitch in time saves nine (værdien i rettidigt vedligehold)

Waste not – want not (DH: man kan let lave meget spild, når det er gode tider, men dette spild kan blive årsagen til senere hårde tider). [Andre associationer: undgå spild ved at undgå forbrug , ?]

Dette princip er et mødested for traditionelle værdier for nøjsomhed og det at passe godt på sine ting, den almindelige bekymring over forureningen og endelig den mere radikale tilgang, der ser spild som muligheder eller ressourcer.

Den traditionelle tilgang til de industrielle processer er således:

Input – proces – output, hvor outputtet ses som et ønsket og fornuftigt produkt.

Men det, der sker, er, at disse produkter har forskellig levetid, hvis man indtager et fokus over længere tid. Og selv det fineste produkt medfører en degradering af energi og ressourcer.  At betragte folk som forbrugere og afsondrere kan nok betragtes som en biologisk proces, men ikke økologisk.

Definition iflg. Bill Mollison: en forureningsartikel er et output fra et system, der ikke kan bruges produktivt af en anden komponent i samme system [B Mollison, Permaculture, a designer’s manual, Tagari, 1988]

Dette kan tilskynde os til at designe systemer, der gør brug af alle output.

Spild eller udveksling i naturen

Hvad der kan se ud som spild i naturen skal ses i lyset af systemer og subsystemers begrænsninger. Eksempler:

1. Trepartsaltruisme som vist med haren, hvis efterladenskaber føder subsystemet, planter, der er lavere-ordens system, også kaldet leverandør, mens haren indgår som støtte til højere-ordens systemet, det kontrollerende system, rovfuglen.
2. Planter mister ca. 10% af primær energi i kulhydrater gennem rødderne. Men disse tilsyneladende tabte kulhydrater ernærer jordens mikroorganismer, der betaler tilbage til planterne med vitale mineralske næringsstoffer.
3. Jordens organismer omsætter også de visne blades næringsstoffer til humus, [foruden mineraler]. Dette forbedrer jorden, der kan understøtte et økosystem, der med tiden bliver rigere og rigere.
   1. Denne afgivelse af blade indebærer dog også en risiko for planten i form af brandfare, udvaskning, erosion og konkurrence fra andre planter. Risikoen begrænses dog ved at træet allerede før løvfald trækker nogle af de mineralske næringsstoffer tilbage fra gamle blade, inden de falder. Effektivt, men kræver selvfølgelig i sig selv metabolisk energi.
   2. Eukalyptustræet er meget effektivt til denne trækken næringsstoffer tilbage fra gamle blade. Derfor bliver der ikke meget tilbage til at stimulere jordens mikroorganismer [hæmmer måske konkurrence fra andre planter i økosystemet]
4. Indenfor dyrearter er der også forskel på, hvor effektivt de uddrager næring fra deres føde. Kødædere og modtagere af både kød og planter (mennesket f.eks.), der spiser meget næringsrig mad er mindre effektive til dette end planteædere, der spiser føde af lavere kvalitet. Derfor er planteædernes efterladenskaber mindre næringsholdige.

En tommelfingerregel er derfor: ”organismer og systemer, der næres af energitætte ressourcer, lader til at give mere spild, men generelt oppebærer de et rigere system, der er udviklet sammen med dem.”

Spild kan altså ses som en potentiel overflod, der på et tidspunkt kan stimulere et andet system til at udvikle sig. Denne proces reguleres af begrænsninger i tilgængelig energi, biodiversitet og pres fra konkurrerende systemer.

Tilsvarende i præindustrielle samfund er spild minimalt pga. begrænsede ressourcer. Da de bruger billige bionedbrydelige materialer, optages spild nemt eller bliver genanvendt i forskellige miljømæssige systemer.

Minimering af spild

De engelske ord Refuse – Reduce – Reuse – Repair – Recycle er udtryk for et hierarki af strategier for håndtering af spild. Refuse har størst effekt og dernæst daler effektiviteten ned igennem hierarkiet indtil materialet er degenereret til noget, der ikke kan bruges af et system.

Jeg har ikke fundet tilsvarende smarte ord på dansk, men foreslår: Undlad forbrug – Begræns forbrug – Genbrug ressourcer – Reparér ressourcer – Genanvend det udskilte

Refuse – Undlad forbrug

Efter generationer med en oliebaseret overflod er der et utal af muligheder for at spare eller bevare, f.eks. el – ved skift til energisparpære, vand – ved brug af komposttoilet eller regnvandsopsamling.

Den almindelige konkurrence og optimering har medført store besparelser i industri og virksomheder, men de største muligheder (iflg. DH) ligger i det private forbrug, hvor mange nyder følelsen af luksus og frihed. Nye ekstravagante udtryk udvikles for hver generation. Disse degenererer til en vanemæssig norm og måske til en afhængighedsskabende nødvendighed. F.eks. købe nyt billigt tøj, lade lyset brænde i gangen, så børnene ikke bliver bange i mørket, madspild. En afhængighed som nok er undervurderet ift. flertallets forbrug og også ift. at bevare de mindrebemidlede fattigere end de behøver at være

Reduce – Begræns forbrug, som er nært beslægtet med Undlad forbrug

”do more with less” eller “gør mere med mindre” er et koncept som kan forbedre livskvaliteten og samtidig spare på ressourcer som mad, medicin, materielle goder, medier og underholdning. Dette er typisk imod regeringernes interesses i vækstøkonomi, for den er forbundet med et dysfunktionelt overforbrug.

Reuse – genbrug ressourcer

Den næstbedste strategi. Eksempel med udvikling fra potter, til mælkeflasker til mælkekartoner, hvor hvert skridt har virket som et fremskridt i sin egen sociale kontekst.

Gratis og billige industrielt fremstillede beholdere er en bonus for den selvforsynende livsstil. DH betragter den endda som et tilskud til de få, der indretter sig på ”energy descent” [forslag til dansk udtryk: lavenergi livstil, nedgang i energiforbruget], og det vil ikke være muligt for alle. Men det kan accelerere den tidlige tilpasning ved opfindsom brug af disse ressourcer. DH lister:

• Genanvendelige beholdere og hvad de kan bruges til
• Mad – brug rester til en ny ret og dernæst til hønsene
• Vand – Frisk vand til bad, dernæst tøjvask, blevask, vanding af frugttræer

Sådanne simple hierarkier  af næstbedste anvendelse er selvindlysende for tidligere generationer, men skal ofte forklares, selv for nutidens miljøforkæmpere, der ikke har samme intuitive forståelse af energikvalitetshierarkier.

Grænser for genbrug:

• Man kan samle så meget, at man ikke når at bruge det, inden det går i forfald
• Ressourcen kan slippe op eller blive for dyr, f.eks. stolper fra gamle broer eller fin lucerne eller halm transporteret for at dække jorden ved lasagnemetoden.

Reparér –

Sker naturligt i selvorganiserende naturlige systemer fra celler til landskaber for at undgå spild af eksisterende strukturer og bevare energi og vitale materialer for at bygge nyt. Eksempler: Heling af sår for at stoppe blodtab og danne arvæv. Eller jord hvor vegetation og øverste muldlag er ødelagt, den repareres med pionerplanter, der baner vej for efterfølgende succession.

Tidligere og i traditionelle samfund reparerede man straks værktøj og kære arvestykker. En evne der gradvis forsvinder og nu bæres af enkelte ældre [eller Bonderøven], der tager sig tid til at reparere tøj, møbler, biler.

Indenfor permakultur må man finde balancen mellem tidsforbrug og pris for et nyt stykke tøj f.eks.

Vedligehold af bygninger og infrastruktur er et mere grundlæggende og cyklisk aspekt af at reparere, se senere.

Recycle – genanvend materialer

Den mest overvurderede af strategierne, da den altid kræver energi. Bedre at genbruge glasflasker end at smelte dem om. Den ideelle model for genanvendelse er regnormen, der genanvender organiske materialer til humus og mineraler til senere optagelse i planter. Fra processen får regnormen den nødvendige energi til overlevelse og formering.

DH priser her industriens udvikling med at erstatte giftige og ikke-nedbrydelige materialer med ikkegiftige og bionedbrydelige som en af de mest succesfulde i anvendelse af økologiske principper.

Industrielle modeller

Industriel genanvendelse som omstillingsstrategi

Selv om industriel genanvendelse gør godt indhug i bjergene af affald, er der begrænsninger for dette:

• Stigende energi- og transportpriser
• Genanvendelse og kompostering ved private reducerer mængderne til industriel genanvendelse

Gode eksempler på reduktion af spild og forurening, men de kan vise sig som kun midlertidige under en omstilling, der fører til at spildet ikke skabes til at begynde med:

• Svineafføring der laves til salgbar gødning
• Elektricitet fra grønt affald; hvis mængden af affald svinder, mister systemet sin nytte

Stordrift svinefarme kan vise sig at være for energi- og ressourcetunge i fremtiden. Det er allerede ved et forsøg i Danmark vist, hvordan frilandsgrise med adgang til kraftfoder vokser lige så hurtigt, som dem i store dyre staldanlæg. Mange har svært ved at tro dette, da det iflg. DH kan antyde, at den dyre teknologi og produkter kun tjener til at holde landmændene fast i en gældsfælde.

Disse eksempler viser behovet for helhedstænkning ved design. Upstream design kan fjerne de ressourcer, der føder ind i downstream spildbaserede industrier, hvorved designet ender i en blindgyde.

Gode overvejelser ved design:

• Gevinst og tab ved storskala systemdesign, på samfunds- eller miljøplan
• Elementernes iboende natur, der skaber det spild, der tænkes anvendt,
• Analysér om vores forståelse af elementet bliver en kæp i hjulet for designet

En industriel revolution No 2?

Den første industrielle revolution optimerede produktiviteten i brugen af menneskelig arbejdskraft, når denne anvender teknologi, billig energi og materialer.

I dag, hvor der er nedgang i verdens beholdning af brændstof og ikke-fornybare ressourcer, og hvor de fornybare ressourcer som jord, skove og fiskebestande er i en sølle stand, gælder det om at få mest muligt ud af hver eneste kilowatt el, ton stål, m3 træ eller vand. På samme tid er der en overflod af menneskelig arbejdskraft, dygtighed indenfor videnskaber, virksomhedsledelse og teknologi.

Indenfor industriel økologi, der er brudt frem indenfor de seneste 10 år, har der været radikale eksempler på industrielt redesign.

Amory Lovins, en optimist indenfor grøn teknologi, forventer forbedringer drevet af markedskræfterne i størrelsesordenen faktor 4, dvs. dobbelt udbytte med den halve indsats, og endda faktor 10 forbedringer. Ganske enkelt ved anvendelse af designprincipper som Integrer, Feedback og Ingen spild i industrielle og forretningsprocesser.

DH bemærker, at selv efter årtier, hvor vi har gjort mere med mindre, er vi stadig meget afhængige af at forbruge energi og ressourcer for at skabe vækst.

USA har set aftagende stigning i energi- og ressourceforbrug samtidig med økonomisk vækst. Men der var også meget fedt at skære væk.

Desuden er energitung og forurenende industri flyttet til Mexico. Og USA har global dominans indenfor informationsteknologi og e-handel, sikkerhedsindustrien, retstvister, indgribende medicinsk service [?] [vækst og omsætning ja, men til hvilken nytte]

Lande som Holland og Japan har længere tradition for industriel og økonomisk effektivitet, så der er mindre fedt at komme efter.

Skal vi opleve de enorme produktivitetsforbedringer, som optimisterne indenfor grøn teknologi ser for sig, må det baseres på mere grundlæggende designmønstre og integration. Disse er behandlet i princip 7 og 8.

Selv om udsigten til faktor 4 eller 10 forbedringer i energi- og ressourceforbrug ser lovende ud, finder DH Lovin’s tro på, at de frie markedskræfter kan drive det, lidt søgt eller fortænkt. At kapitalismen på en eller anden måde vil forvandle sig til at være baseret på nedbringelse af spild og til gavn for miljøet [men forsøger vi netop ikke at tale frem, at virksomheder, som gør netop dette, er dem, som har en fremtid?]

Efterhånden som brændstofpriserne stiger, kan det at gøre mere med mindre indenfor højteknologien forventes at være i kraftig udbredelse. Dette vil skabe en enorm efterspørgsel på kapital og investeringer i nye energikilder, samtidig med at de tunge energiforbrugende industrier [kul, olie, gas] også vil kræve tilførsel af kapital til et netto energi ”return” i nedgang [investere i omstilling til mere bæredygtig drift] Et eksempel er energikrisen i Californien i 1990’erne med kamp om kapitalen ift. at dække aktuelle behov eller investere i omstilling.

Industriel effektivitet eller menneskelig opfindsomhed

Hvis nu de store højteknologiske industrier styret af koncerner foretog afgørende forbedringer af energi- og ressourceeffektiviteten, kunne det muligvis blive en trædesten ud af højenergisamfundet og samtidig etablere nogle af de konceptuelle netværk [?] behøvet for et mere langtidsholdbart og lavteknologisk lavt forbrugende samfund. Der er dog uenighed om, hvordan det beregnes, om disse forbedringer er virkelige. Samme problemstilling gælder for debatten om vedvarende energi (emergy for solceller f.eks.)

Man tænker, at menneskelig opfindsom designkundskab må være nøglen til den 2. industrielle revolution, men emergy analyser kan tyde på, at disse egenskaber er et produkt af tidligere emergy fra fossile kilder, og også disse vil gradvis miste sin værdi over tid. Derfor kan de fine gennembrud i industrielt redesign ses som et produkt af embodied energy fra et halvt århundrede med socialdemokratisk politik, uddannelse, velfærd og andre af overflodens sociale produkter. Og siden 1980’erne er det videreudviklet og finpudset med fornyet laissez-faire kapitalisme og individualisme (se mere om socio-politiske cyklusser som et pulserende system senere i bogen, s 253). Så det kan tyde på, at der bliver brug for enorme ressourcer i de kommende år for at genopbygge den udhulede sociale kapital, der var kilde til de aktuelle succeser.

Set med permakulturbriller er hovedparten af den menneskelige og sociale kapital indrettet til storskala og industriel problemløsning. Vi fortsætter med at genopfinde de samme gamle problemer på nye måder, selv når der er behov for bedre sociale of miljømæssige løsninger.

Der er en meget stor gruppe videnskabsfolk og ingeniører, der arbejder med militær forskning. Dette anskueliggøres eksempelvis med rumfartsingeniøren, der har brugt sin karriere på at fordybe sig i en lille del af flappen for overlydsjagerfly. Hvilket nyttigt job kan man sætte ham til?

Holdbarhed og vedligehold

I overgangen til en energimæssig og økonomisk nedgang/sammentrækning er vedligehold af bygninger og fysiske strukturer lige så vigtige som ”at gøre mere med mindre”.

Her tænkes det forebyggende vedligehold som en respons på forventet og tiltagende forfald, der påvirker al ophobning af embodied energy (Fysikkens 2. lov) [Eller rettere: Thermodynamikkens 2. lov/entropi, se evt. Fysiske love]

I europæisk kultur er det et ideal at bygge noget, som kan holde længe. Eksempler:

• De tre små grises huse i forskellig kvalitet og på forskellige fundamenter
• Værdier for godt håndværk, vedligehold og langtidsholdbarhed i germansk og skandinavisk kultur – i modsætning til den australske holdning, der minder mere om nomadernes
• Norge har verdens ældste bygning i træ – en gammel kirke
• Vedligehold af træbygninger på landet i Skandinavien
• En 900 år gammel beboet bygning i New Mexico lavet af ler-mursten

Alle vidner de om ”power of maintenance”/vedligeholdelsesarbejdets styrke

Ingeniørkunsten Vedligehold

”Maintenance engineering is a profession with a great future” [en meget positiv DH]

Der venter en meget stor vedligeholdsbyrde i vores bygninger og infrastruktur, som kan blive overvældende, hvis vi ikke er ret innovative.

Den første af graferne i figur 16 efter Dr. Lex Blakey [kilde 16] viser forløbet for fald i funktionsevne forårsaget af uundgåeligt forfald over tid

Den midterste graf viser et forløb, hvis man går sent i gang med vedligehold. Forfaldet er allerede godt i gang og næsten ikke til at stoppe, så selv om man sætter mange kræfter og ressourcer ind, vil funktionsevnen gå tabt. Dette forløb minder om den bekymrende situation efter en tid, hvor næsten al offentlig ejendom er blevet privatiseret eller drevet som privat virksomhed. Medarbejdere og midler til vedligehold er skåret ned sammen med værdien af løbende/systematisk vedligehold.

Sidste graf viser et forløb med periodisk vedligehold, der bevarer funktionsevnen intakt med meget mindre indsats.

Et tiltagende antal svigt i services og endda ulykker med dødelig udgang kan i mange lande tilskrives denne nedgang i vedligeholdet. Det kan nære utilfredsheden med privatiseringen, men de er kun toppen af isbjerget som kommende generationer af afdragere, aktionærer og kunder vil arve.

Disse problemer med svigtende vedligehold i stor skala under den økonomiske rationalismes stormløb er også reflekteret i det hjemlige vedligeholdsarbejde, hvor der mangler interesse og indsats. Som en kontrast ses renovering af gamle huse som en attraktiv mulighed for anvendelse af overskydende kapital blandt australske husejere.

Denne nedgang i grundlæggende vedligehold kan tilskrives flere faktorer:

• Højere efterspørgsel og mulighed for mere tid på arbejde og fritidsinteresser væk fra hjemmet
• Høj mobilitet der underminerer, at man tænker langsigtet, og at det skulle være værdifuldt
• Stigende priser i ejendomsmarkedet, næsten uanset stand
• Fald i arbejdsmoralen og traditionelle værdier forbundet med vedligehold

Huse bygget i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne holder ikke godt, må vi se i øjnene. Det kan tilskrives moderne byggestandarder, men også manglende vedligehold.

Steward Brand har i ”How Buildings Learn” med arkiver og nutidige fotos dokumenteret bygningers forandringer, hvad enten de er lavet af ejere, lejere eller naturens elementer. Det viser, at vedligehold er et af de kritiske elementer i bygningernes udvikling og overlevelse over tid. Han viser Pompidou Centret i Paris som et eksempel på et vedligeholdsmareridt. Og sammenligner det med Eiffeltårnet, der holder meget bedre [selv om det også for nylig har været igennem en større vedligeholdsopgave]

Således er genopdagelsen af vedligehold et at de vigtigste aspekter i dette princip. Det ses ret tydeligt i graferne i fig. 16, hvordan man kan forårsage et enormt spild i form at tabt værdi og funktionsevne ved at forsømme vedligeholdet.

Se også ”Renewability versus durability in the built environment” senere I bogen.

Skadeplanter og -dyr som spildte ressourcer

DH ser ironien i, at der på samme tid, hvor bekymringen over de selvfornyende ressourcer har nået et højdepunkt, er næsten lige så stor bekymring over uønskede skadeplanter og -dyr. Af to grunde er disse problemer mere udbredt i de rige lande:

1. Tilgang til vand, næringsstoffer og land

Der er mange steder, som de maskinintensive dyrkningsmetoder ikke kan udnytte, så som hestefolde, flodbredder, veje og jernbaner. Her har naturen, både lokal og indført, kunnet udvikle sig. Også i natur indrettet til udendørs ophold eller pynt findes disse muligheder med rigeligt med vand og næringsstoffer, hvor de arter, der har været bedst til at benytte sig af muligheden har blomstret meget op.

2. Overflod

Vi styrer, høster og bruger ikke de vilde arter. Dette skyldes en cocktail af økonomiske og sociale faktorer, livet i byen, lave fødevarepriser samt mangel på folk, der er aktivt engageret i landbruget.

Iflg ”Hardy (self-reliant) species” tidligere i bogen, s 84, ses disse arter, der breder sig, meget mere som forurening end som en uudnyttet ressource. Der ses i permakulturen et stort potentiale i at udarbejde stadig mere kreative og effektive måder at benytte de vilde ressourcer.

Dette alt for store overskud af skadeplanter og -dyr kan altså ses som en særlig mulighed. Jo mere vi bruger, jo bedre. Tænk måske ”Problemet er løsningen” for at finde kreative måde at bruge dem. [tænk hvis dræbersnegle kunne sælges som potensmiddel i Kina …]

Et eksempel fra Australien er fangst af skade-karper inde i landet, der sælges som gødningsmiddel. DH kunne tænke sig anvendelse af højere værdi, som f.eks. hønsefoder i stedet for gødning. Brug til menneskeføde ville være det bedste alternativ, men det ville kræve nedgang i overfloden, da folk har råd til at købe mere appetitlige fisk. Karperne stammer fra algevækst i indre vandveje, som stammer fra udledning af næringsstoffer fra landbruget, kloakudledninger fra byer samt aflejring af slam.

Hvis vi kunne dække vores behov og samtidig genoprette balancen i naturen ville det anbringe os et harmonisk sted i naturen. Tænk f.eks. kaninfælden, skønt den ikke længere er populær. Folk, der evner at gøre dette, burde respekteres og anerkendes og ikke ses som udskud.

Spildte menneskelige ressourcer

Opfindsomheden hos den formelt veluddannede befolkning fortrinsvis i de rige lande er anerkendt som social kapital, men DH synes, at den blegner overfor de evner, man finder hos traditionelle folk på landet, typisk i de fattige lande. Men i vores globale økonomi bliver disse evner nedvurderet, det ødelægger deres evne til at anvende deres viden til noget produktivt, og de behandles i bedste fald som ufaglært fabriksinput

De fleste mennesker på jorden har stadig personligt eller gennem familie forbindelse til en levevis med fornybare ressourcer. Men da mange gør sit bedste for at forbedre sin økonomiske situation ved at vandre fra land til by, taber de deres adgang til denne uvurderlige rigdom af teknisk kunnen og sociale værdier blot for at tjene lidt flere penge.

Denne fattige landbefolkning og den højt specialiserede rumfartsingeniør kan siges at være lige dårligt forberedte på at forstå ”Energy Descent” og er lige tyngede af fordomme og urealistiske forventninger. Men det vil være forkert at kalde landbefolkningen subsistensløs og ude af stand til at klare sig på planeten.

Eksempler på hvad NGO projekter har anvendt af permakultur principper i 3. verden:

• Anerkende og støtte lokale systemer til at sørge for folks behov, kultur, dyrehold og brug af ressourcer
• Undgå spild ved at finde lokale menneskelige og naturlige ressourcer, der er undervurderet
• Bringe meget få nye arter, redskaber og kun benytte materialer som allerede har vist sig nyttige i lign. projekter

Sådanne projekter har fået øje på traditionel viden, som var undervurderet af forskellige indbyrdes forbundne faktorer:

• Viden er bundet til systemer, som ikke længere fungerer pga. krig, overbefolkning m.fl.
• Viden forstås kun af de gamle og nogle gange på et sprog, som ikke længere tales
• Reklamer og statspropaganda priser moderne metoder og rakker ned på lokal viden
• Bærere af lokal viden tror, at resten af verden har overflod og bruger moderne metoder

Permakulturdesignere, som har arbejdet i 3. verdenslande, indrømmer, at de har lært mere, end de har lært fra sig. Bill Mollison har foreslået, at vi skulle få kulturbærere fra 3. verdenslande til de rige lande for at lære os at overleve. Derfor er bevarelse og revitalisering af traditionelle bæredygtige systemer ikke velgørenhed, men en vej til klodens overlevelse.

Eksempel hvor DH var i Israel og viste billede med sit hus af lermursten for en beduinstamme i Negev-ørkenen. En af de gamle udbrød: ”Se, et beduinhus”. Det kan forhåbentlig inspirere de unge at se en ekspert fra udlandet bruge samme teknik som deres egen.

Hvad kan vi så gøre, hvis vi ikke hjælper ude i verden: Opdyrke vores lokale viden og forbedre selvforsyning. Hermed kan vi:

• Reducere efterspørgsel efter ressourcer, der udvindes ved udnyttelse af den 3. verden
• Forbedre status for selvforsyning i den globale kultur
• Frigøre kapital, der kan flyde til udviklingslande, så de også kan få bedre del af kagen, se fig 17 [målt i traditionelle økonomiske nøgletal som BNP, udenrigshandel, nationale investeringer eller besparelser]

Der er en anden måde at måle velfærd end de økonomiske nøgletal i fig. 17, nemlig eMergyforbrug pr person per år, for forskellige lande. [savner kilde og beregning…]

Verdensgennemsnit: 6 enheder, Indien 1, Brasilien 15, USA 29, Australien 50 enheder. 1 enhed = 1015 solar emjoules/år. De høje tal for Brasilien og Australien afspejler naturens gratis ydelser så vel som udvinding af ikke-fornybare ressourcer i disse lande, samt for Australien: en lille befolkning ift. areal. DH ser denne enhed som målestok for virkelig rigdom, alt taget i betragtning.

Affald som natur

Da DH besøgte Israel i 1994, var han chokeret over mængden af affald overalt, samt hvor ringe bygninger og køretøjer var vedligeholdt. Som flere af de lokale sagde: ”Hvis den moderne levevis skaber affald, forurening og spild, så er det barnligt og naivt at forsøge at gemme det og ignorere det”. Måske mere ærligt end de rige svenskere, der lever i smukke, rene og grønne Stockholm og må bekymre sig over Strontium90, syntetiske østrogener, genmodificeret mad.

Konklusion

Det 6. princip, undgå spild, foreslår en gylden middelvej til at rejse let her på jorden og acceptere uønsket output, hvis det kan være en overflod for andre eller naturen.