Hus til salg – HUSET ER SOLGT

Vi byggede huset i Ellidshøj i 2005.

Sydfacaden, sommer 2021

Oprindeligt var det meningen at vi skulle renovere ejendommens eksisterende bebyggelse, men en måned efter overtagelse viste det sig at byggesubstansen var for dårlig. Derfor startede vi helt forfra.

Huset er nu på godt 300 m2 beboelsesareal, fordelt på stueetage og første sal.

Man kommer ind i huset gennem en rummelig carport, hvor der er plads til to biler. Fra entreen er der adgang til to gode værelser samt til det store køkken-alrum med spisestue, stue og køkkenet. Her findes både en masseovn og en pejs, og halvdelen af rummet er højt til kip. Herfra er der også adgang til en dejlig udestue, hvor forårets første solstråler kan udnyttes.

På stueetagen er der ydermere et stort bryggers, et gæstebadeværelse samt et 45 m2 stort disponibelt rum, som kan bruges som værksted, men som også er forberedt til vand og kloak, således at man kan f.eks. indrette et saunaområde.

Via en trappe fra køkkenalrummet kommer man til første sal, hvor der fra et lysåbent repos er adgang til et stort badeværelse samt yderligere tre store værelser.

Huset opvarmes via et jordvarmeanlæg, og der er gulvvarme i alle rum. Der er et 6 kW solcelleanlæg på stalden, derfor er varmeregningen ret lav, især hvis man bruger masseovnen, som supplement om vinteren og udnytter varmen fra udestuen, når solen varmer det op.

Udestuen byggede vi i 2009. Den er på ca. 35 m2 og er et dejligt sted til at nyde solen, når det blæser for meget udenfor. Siden den blev bygget har den forsynet os med mange kilo tomater, agurker og peberfrugter.

Derudover har vi en lille overdækket terrasse i området foran udestuen og i forlængelse dertil åbne skure til brænde etc.

Huset har lækre terrasser både mod øst og vest, således at man altid kan finde en solplet i læ.

Stalden ved østsiden af huset blev bygget i 2005 til vores islandske heste. Den har betongulv og stålskellet og er på ca. 90 m2. Den består af en lille løsdriftsafdeling, aflukket saddelrum samt to hønsehuse.

I 2019 byggede vi desuden en polytunnel på ca. 28 m2 (hvilket gav os endnu flere tomater).

Til ejendommen hører 4,5 ha jord (se matrikelkort nederst), som for det meste er udlagt som græs, bortset fra en veletableret køkkenhave og lidt pilekrat ned til åen, hvor der i gamle tage blev hentet tørv.

Du kan klikke på billederne nedenunder for at få vist dem i stort format.

set fra vejen
set fra vejen
bagsiden af huset samt stald, set fra sydøst
Udsigt fra soveværelsealtanen mod øst (en tidlig morgen i marts)
køkkenalrum
masseovn
pejs
trappen og repos
køkkenalrum set oppe fra repos første sal
badeværelse første sal
værksted med masser af plads til lidt af hvert
plantegning stueetagen (undskyld kvaliteten)
plantegning første sal (undskyld kvaliteten)
Matrikelkort (øverst til venstre er Ellidshøj by)
luftfoto, fundet på nettet (https://skraafoto.kortforsyningen.dk/oblivisionjsoff/index.aspx?project=Denmark&lon=10.2027929&lat=56.1277927)
polytunnel i august 2021
terrasse mod vest
grøntsagshaven
grøntsagshaven med masser af blomster
jordbær i vinterhaven