Vi lever i en spændende tid.
Næsten daglig bliver vi mødt med overskrifter, som omtaler kriser. Klimakrise, globale økonomiske kriser, energikrise og et utal af sociale og miljøkriser fra øst til vest og fra nord til syd.
Meget er under forandring og rutiner og vaner må ændres. Hvad vores forældre anså for normale måder at gøre ting på, virker for os håbløs forældet og utilstrækkelig. F.eks. er det ikke lang tid siden at alt energi afhang af fossile brændstoffer, mens i dag kan næsten alle se at der ingen fremtid er i olie, kul og gas.
Når tiderne skifter kan det virke skæbnesvangert og mørkt. Og det er det måske også, men der er også håb.
For mig er permakultur dette håb, fordi her adresseres problemerne samtidig med at der skizzeres løsninger.
Hvad er permakultur?
Ordet permakultur kommer fra det engelske og er sammensat af ordene Permanent og Agriculture. Det vil sige at drive landbrug permanent på samme sted, ikke kun i årtier eller århundrede, men altid.
Nødvendigheden
I årtusinder har menneske dyrket jorden.
Opfindelse af ploven for ca 6000 år siden har effektiviseret landbruget og skabt civilisationer. Men pløjning, vind og vand fører til erosion af jorden og muldlaget forsvinder lige så stille. I Mellemøsten startede landbruget for ca 12.000 år siden i en dengang frodigt område mellem floderne Eufrat og Tigris.
Men det der dengang har været landbrugets vugge er nu en gold ørkenlandskab. Ligesom de bare klipper i Grækenland har været et sted med frodighed og storslået natur og i kaktusørken i Arizona har der engang været bønder.
Fødevareproduktionen var nødt til at flytte andre steder hen.
Landbruget har brugt landet op.
I Danmark nåede man at stoppe sandflugten i tiden 1500 til 1800 og i dag står områderne tilbage som sårbare klitplantager med få cm nyskabt muldlag.
På Århus Universitet har de regnet ud. at der mange steder forsvinder mellem 1,5 og 20 ton frugtbar jord pr. ha. pr. år. På verdensplan anslås det at vi pt. mister ca 25 mia ton jord pr. år, dvs. 3,3 ton pr. person pga. uhensigtsmæssige dyrkningsmetoder. Omregnet er det cirka 1 mm pr år.
Den første af de tre ettikker, som alt permakultur bygger på er derfor:
Omsorg for jorden, dvs. pleje af både landbrugsjorden, skov og vand. Det er ikke er nok at dyrke økologisk, men at vi er nødt til at genopbygge jorden, tilføje mere end vi tager, sørge for at muldlaget bliver genskabt.
Omsorg for menneske er den anden etik, dvs. drage omsorg for dig selv, dem der står dig nært og hele samfundet.
Lige fordeling eller rimelig andel, er den tredje etik og dermed menes at vi sætter grænser for forbrug og fordeler overskuddet.
Hver gang vi designer noget indenfor permakultur holder vi det op imod disse principper for at vurdere om det er et godt design.
Permakulturprincipperne
Permakulturprincipperne bygger disse tre etikker og er selv fundamentet for de konkret metoder og projekter, der anvendes. Principperne er så generelle, at de kan bruges overalt i verden. De handler overordnet set om at bruge naturen som model, at arbejde med naturen og ikke i mod naturen.
