Polytunnel (2)

Så kom den dag, hvor de indkøbte galvaniserede vandrør på 6 m skulle saves i 1m lange stykker og hamres ca. 50 cm ned i jorden, hvorefter PEM rørene på 7 m skulle trækkes over. Nemt!

Desværre viste det sig at begge rør havde samme diameter, så det kunne ikke lade sig gøre. Først nu ved jeg, at vandrør på VVS-sprog altid angives med indediameter. En dyr-købt lektie.

Der var ikke andet at gøre at købe nye rør i 3/4 ” i stedet for 1″. Heldigvis har de dem i Svenstrup hos VVS-eksperten og her koster de kun 258 kr. for 6 m. Og 6 m kan jeg jo sagtens transportere hjem i min mega lange C5 og hvis jeg putter traileren bag på, så hænger de heller ikke så langt ud på vejen, vel?

Den meget venlige sælger gjorde mig opmærksom på at jeg nok ikke engang vil kunne dreje ud fra parkeringspladsen, før rørene havde smadret min bil når traileren knækker i svinget. Jeg kunne godt se, at den gik ikke, men man kan vel save dem over? Jo det kunne man, men han måtte ikke låne elektrisk værktøj ud. Han havde en rørskærer. Han hjælp mig i gang, men så skulle han tilbage til kunderne. Heldigvis havde han også en lille nedstryger og efter meget sved, men ingen tårer, lykkedes det mig at kunne køre derfra med 4 x 3 m lange rør.

Og hvad har jeg lært af det? Hav altid en batteridreven vinkelsliber i bilen, når du køber galvaniserede vandrør i lange længder!

Det gik lidt nemmere med indkøb af lægter og forskallingbrædderne.

To be continued …

Polytunnel (1)

En polytunnel er en tunnel, der typisk er fremstillet af stål og dækket af polythen, normalt halvcirkelformet og langstrakt i form. Det er en billig måde at få mange kvadratmeter drivhus på, og efter sidste års mislykkede frilandshøst af både tomater og peberfrugter kunne jeg ikke forestille mig en bedre vej til at hjælpe den danske sommer på vej.

Lidt research på nettet afslørede hurtig at så billige er polytunneller alligevel ikke. Nedenstående tabel visere forskellige modeller, som alle er i en kvalitet, der er beregnet til at stå ude hele året.

Adresse Størrelse kr.
www.dancovershop.com/
4 mm polykarbonatpaneler
300 x 400 x 218 6.000
www.premierpolytunnels.co.uk/
polythen folie
425 x 730 x 230 7.300
www.firsttunnels.co.uk/
polythen folie
427 x 762 x 248 9.000
www.polytunneler.dk/
polythen folie
510 x 900 x 250 19.000 kr.

Jeg vil derfor forsøge selv at bygge den. På Youtube er der mange, der forklarer hvordan man gør , f.eks. Rickvanman , så hvor svært kan det være? 😉 Her er mit regnstykke:

6 x 7 m = 42 m PEM-rør 1 ”, indvendig diameter 28 mm
(100 m)
900 kr
12 x 1 m galvaniseret stålrør 3/4” udvendig diameter: 26,9 mm (2 x 6 m ) 500 kr
Sokkel, høvlet forskalling 22 x 100 mm, 20 m,
(Jemogfix 6,5 kr pr m)
130 kr
4 afstivere, høvlet forskalling 22 x 100 mm, saves over på langs til 50 mm, 15 m 100 kr
2 døre med karm, 25 m T1 lægte 38 x 73 mm, 4 styk á 4m 200 kr
Skruer, bolte, patentbånd, hængsler til døre 300 kr
Folie firsttunnels 9m x 13m 1670 kr
I alt 3.170 kr

To be continued ….