Rugbrød med maskmel

I mange år har jeg bagt rugbrød – altid efter samme opskrift. Jeg har prøvet at erstatte en del af melet med malede hybenkerner, som var affaldsprodukt af vores produktion af hybenmos. Men jeg synes smagen blev lidt skarp og jeg droppede det igen. Men nu er jeg igennem Coop Crowdfunding bleven opmærksom på maskmel, som virksomheden Agrain sælger.

De skriver om deres produkt:
“Mask er de maltede og mæskede korn, der bliver til overs fra ølbrygning. Sukkeret i kornene er brugt i den forudgående brygning, men der er masser af næring tilbage i masken. Vores færdige mel indeholder omkring 20% protein og 50% fiber, afhængigt af den enkelte meltype. ​I dag bruges mask oftest til dyrefoder eller også bliver det smidt ud efter brygning, men der er stadig meget at komme efter i dette overskudsprodukt. Det er et kæmpe ressourcespild at kassere en så næringsrig råvare, der ovenikøbet findes globalt i store mængder. ” (Læs om projektet her)

Ideen om genanvendelse af affald, som ovenikøbet gør mit rugbrød sundere, tiltaler mig meget, så jeg bestilte en prøve på 4 forskellige sorter:

og erstattede 100 gr. af rugmelet med maskmel af typen Wiskey.

Resultatet blev ganske lækkert 🙂

Opskriften er forresten ganske simpelt:

Surdej
9 dl vand
45 gr. salt
1 flaske hvidøl
100 gr. mandler
100 gr. solsikkekerner
150 gr. hørfrø
150 gr. hvedemel
500 gr. knækkede rugkerner
500 gr. rugmel
Bland det hele sammen og rør godt.
Tag 4 spsk. fra og gem som ny surdej
Kom dejen i rugbrødsform. (jeg bruger silikoneforme, så behøver jeg ikke at smøre dem)
Dæk brødet og lad det hæve i 12 – 24 timer.
Sæt i kold ovn.
Bag 1 time 15 minutter ved 180 grader.

Podning af æbletræer

Når vi flytter i vores perma-levefællesskab, skal vi bruge en masse frugttræer. Vi vil jo gerne være så selvforsynende som muligt. Den billigste måde at få fat i dem, er at pode dem selv allerede nu.
I januar måned fandt jeg en masse 1-årige skud på mine egne og venners æbletræer, dem kom jeg i fugtig avispapir og godt pakket ind i plastposer i køleskab. Nu er foråret godt på vej og det er tid til at pode dem på nogle grundstammer. Og her vælger man som regel sorter, som ikke bliver kæmpestor, men alligevel stærke nok til at blive stående i det danske blæsevejr.

Vi var til podekursus hos Karsten ( naturkarsten.dk ), som selv har over 400 forskellige æblesorter på sin grund i nærheden af Gundbæk. Han sælger også grundstammer og vi valgte den der hedder M7, som er middelsvag voksende.
Vi havde podekviste fra 10 forskellige æblesorter med og vi valgte at købe 100 grundstammer af Karsten.

Kaj og Lars på podekursus hos Karsten (Barbara fotograferer)

At pode går i alt sin enkelthed ud på:

  • at have et godt podekniv for at kunne lave helt lige snit
  • snitte grundstammen skråt af, cirka en hånds bredte over rødderne
  • lave samme smukke snit på en podekvist, der helst skal passe i tykkelsen
  • sørg for at begge snitflader er rene (ingen jord eller finderaftryk)
  • klippe podekvisten af, således at der kun er to til tre knopper tilbage
  • bind kvisten og stammen sammen med en elastik, således at barken mødes
  • smør podevoks over sammenføjningen og for enden af den afklippede podekvist
  • sørg for at det nye træs rødder ikke tørrer ud indtil de skal plantes.

Det tog os nogle timer, men vi var ret tilfredse med resultatet:


Så gjaldt det om at plante de nye træer. Til formålet havde Martin fjernet græstørv i 3 riller på 30 cm, med 90 cm afstand og 10 m lang. Derfor tog det ikke så lang tid at plante de 100 træer.

Efterfølgende blev hele herligheden ordentlig gennemvandet, der kom et lag pap omkring træerne og rillen blev fyldt op med champignonmuld fra Store Restrup.

Indretning af polytunnelen

Allerede under byggefasen dækkede jeg alt græs i tunnelen med et ordentlig lag pap. På denne måde håber jeg at skygge største delen af uønskede planter (ukrudt) væk.
Jeg havde nogle brædder tilovers, som jeg brugte til at bygge bede med. Jeg overvejede frem og tilbage om dette skulle være nødvendigt, men blev til sidst enig med mig selv om, at jeg bare synes det er pænere, når der er en skarp afgrænsning mellem bed og gangareal.
Jeg stoppede fåruld i alle revner, hvor pap ikke ordentlig dækkede. Håber det hjælper mod ukrudt.


Til sidst fyldte jeg bedene op med champignonmuld fra St. Restrup.

Det viste sig hurtig at sådan en polytunnel har rigtig store temperatursvingninger. Om natten er det ligeså kold inde i tunnelen, som udenfor, dvs. her i april måned var det ned til minus to grader. Når solen skinner om dagen og jeg glemmer at åbne døren, bliver det over 40 grader varm allerede om formiddagen. Selv sagt ikke optimale betingelser for planterne.

Derfor skal der termisk masse til. Jeg overvejer at sætte en 1000-liters palletank i den ene hjørne og fylde den op med vand.

Men i første omgang fik jeg fat i en masse marksten, som jeg placerede med Martins hjælp rund omkring bedene. Vi har regnet os frem til at der nu ca ligger 600 kg sten. Mon ikke det hjælper lidt?

Polytunnel (8) resume

Polytunnelen blev færdig.
Meget skulle tilpasses undervejs.
Men holdt budgettet?

6 x 7 m = 42 m PEM-rør 1 ”, indvendig diameter 28 mm
(100 m). 900 kr. Resten solgt for 300 kr,
600 kr
12 x 1 m galvaniseret stålrør 3/4” udvendig diameter: 26,9 mm (2 x 6 m )516 kr
Sokkel og afstivere, høvlet forskalling 22 x 100 mm,
(Jemogfix 6,5 kr pr m)
234 kr
2 døre med karm samt forskellige afstivere, 14 x 4 m T1 lægte 38 x 73 mm613 kr
Skruer, bolte, patentbånd, hængsler til døre, gaffatape360 kr
Folie firsttunnels 9m x 13m + reparationstape1670 kr
I alt3.993 kr

Næsten, men da min ambition hele tiden har været at holde mig under de 5000 kr. er det vel helt ok 🙂

Hvad vil jeg gøre anderleds?
Det har vist sig at plastrørene er meget mere levende end forventet. Jeg tror jeg kunne have sparet mig for en masse bekymringer og afstivere ved at bruge bøjet stålrør i stedet for plastrør, i hvert fald for den første og den sidste buge.