løbeænder

I august 2019 flyttede 4 løbeænder ind på gården. De skal hjælpe med at komme dræbersneglene til livs, som der er rigtig mange af på den side af huset, hvor det nye nøglehulsbed er anlagt.

De er født i maj 2019, så de er egenlig bare ællinger. Og sælgeren sagde, at jeg ikke skulle forvente at de begynder at lægge æg før næste år. Men dræbersnegle spiste de – lige fra dag 1.

Heldigvis havde Føtex lige fået et nyt klimaanlæg installeret og træburet, som det var ankommet ind i, stod klar til at blive smidt ud, da jeg kom forbi. Med Martins hjælp, en presenning og en gammel sengebund blev det bygget om til et andehus. Godt nok siges der, at ænder ikke har brug for et hus, og at de slet ikke bryder sig om at blive lukket ind, men jeg følte, at jeg burde tilbyde dem et skjulested. Presenningen lader meget lys komme igennem, så de går helt frivillig ind – bare der er noget korn i madskålen. Huset er på ingen måde rævesikret, men jeg tænker, at det kan være ligemeget. Ræven kommer jo ikke kun om natten. Derfor lagde jeg også et ekstra el-hegn omkring (næsten) hele det område, som ænderne skal gå på. Det er mellem 10 og 20 cm over jorden og skal sørge for, at ræven får en ordentlig forskrækkelse, når den kommer og snuser. Det har virket fint omkring hønsegården – indtil videre.

De fik også et babybadekar til at plaske rundt i. Det benytter de flittigt, men der er kun plads til to ad gangen. Vandet skal jo skiftes hver dag, så det bliver for besværligt, når der skal slæbes for mange liter.

For mange høns

Jeg har for mange høns!

I betragtning af, at der er 12 høner i den leveringsdygtige alder, synes jeg at det er lidt i underkanten at der p.t. kun kommer ca. 4 æg om dagen.

Problemet er bare, at jeg ikke ved hvem af hønerne der er ældst. Der er 4 høner med blå ring på benene – de er fra 2018, så de skal selvfølgelig ikke slagtes. Men de resterende 8 har desværre ikke hønsering på, så jeg ved ikke om de er fra 2017 eller 2016.

Ud over de 12 høner er der en fin hane, som passer godt på dem og som ikke angriber mig. Så han få lov til at blive.

Så er der kyllingerne: 2 haner og 2 høner fra forår 2019, samt 6 kyllinger fra sommer 2019.

Måske skyldes det fjerskifte plus aftagende lysmængde at der kommer så få æg. Måske skal jeg vente til foråret med at kigge på de gamle høner og kun slagte de 2 hanekyllinger. Så bliver det også et mere overskueligt projekt.

Nu har jeg i hvert fald sat en lille lampe op, som giver 2 timers ekstra lys morgen og aften. Måske hjælper det på ægproduktionen.

Og så et fif til slagtning af suppehøner: Måske er det nemmere at flå dem i stedet for at plukke dem. Man bruger jo alligevel ikke skindet, når de koges.

Hybenmos

Stærk inspireret at Tycho og Carolines (fra Permhaven Myrrhis) beskrivelse af hvordan de bruger hyben i deres selvforsyning, gik Anna og jeg i gang med at indsamle hyben. De fik et kort opkog og blev derefter kørt igennem den nyindkøbte frugtmølle. Efter lidt startvanskeligheder (det viste sig at den medfølgende snegl var for lang og skulle skiftes ud med en kortere) gik det ret nemt at producere mos. Vi henkogte det og fik en pæn portion ud af det. Meningen er, at vi vil bruge det i pastasauce og på pizza. Man kan også komme sukker i og bruge det som marmelade.

Der kom også en masse kerner ud. Vi læste os til at de skulle være ret sunde. Vi vaskede og tørrede dem og vi regner med at kunne bruge dem i brød og bagværk, når de bliver malet lidt.

Pileflet

Hvem siger at pil ikke kan bruges til franske fletninger? Her er i hvert fald et forsøg på at sørge for at pilehækken ikke skjuler den gode udsigt.

Før og efter:

Lidt vild med vilje

I årevis brugte vi masser af tid og benzin på at slå græs rundt omkring huset. Det skulle jo se pænt ud. Så kom “vild med vilje”-bevægelsen og i 2019 hoppede jeg med på den.

I stedet for at slå det hele, slår jeg nu kun gangstierne på græsarealer. I forhaven har jeg endda prøvet at tage noget af græsset væk og sået en masse blomsterfrø. I september ser det nu sådan ud:

Det kan godt være at det bliver nødvendigt med lidt lugning næste forår og måske skal der også lidt flere blomsterfrø til, men konceptet skal helt klart bibeholdes (det er både godt for øjnene og for bierne).

Tomater

Jeg må konstatere at jeg ikke har de rette betingelser til tomater på friland.

Dem i grøntsagshaven mod vest gav ingenting, hverken cherry-sorterne eller sorten “friland”. Op af staldens sydmur plantede jeg sorterne “chocolat stripes” og “friland” og selv om sommeren 2019 ikke var dårlig, rådnede de, før de blev modne.

I vinterhaven gav sorterne “Cherry snow white”, “Supersweet 100”, “Golden sunburst” og bøftomaten “Chocolate stripes” dog et fint resultat.

Derudover prøvede jeg vintertomaterne “Ponderosa” og “Grappoli d’inverno”. “Grappoli d’inverno” er en cherrytomat, som modnede samtidig med de normale tomater, men de havde et ringe udbytte og smagte ikke godt. Den skulle også være bedst når den bliver tørret. “Ponderosa” har indtil nu (slut september) ikke haft modne frugter, til gengæld er der supermange tomater på, som er i gang med at få farve og ikke viser tegn på dårligdom. Måske lever den op til sit navn og ER en rigtig vintertomat.

vintertomat ponderosa i slutningen af september

Karl Johan

De var der, rigtig mange af dem, de fleste tydeligt mærket af for meget vand. Alligevel blev det til en pæn portion, både til aftensmad, til fryseren og til tørring. Jeg skal hukse at tage tidligere afsted næste år. Jeg tror starten af september er bedre end slutningen.