Forskellige tiltag for at fremme permakultur på et nedlagt landbrug med alt hvad dertil hører af høns, løbeænder, træer, flerårige grøntsager, konservering og sankning.
Se bare hvor flot den skifter farve!
Mellem første og sidste billede er der gået ca. 2 timer.
Opskriften er simpel: pluk en stor håndfuld af de næsten udsprungne blomsterknopper i juli (du kan kende perikonplanten på at du får røde fingre, når du maser knopperne). Put dem i et glas og fyld op med smagsneutral alkohol på mindst 38 %. (jeg plejer at bruge vodka).
Efter ca. 3 ugers trækketid skal den filtreres og derefter “modnes” i yderligere 4 uger. Men så er den også bare lækker.
I polytunnelen havde jeg mange tallerkensmækker som bunddække under tomaterne. Jeg faldt over denne opskrift på nettet og resultatet blev ret lækker.
Dag 1: Skyl og tør de umodne frø og drys dem med salt. Opbevar dem i køleskab til næste dag.
Dag 2: Varm eddike, vand, rørsukker op i en gryde til rørsukkeret er opløst. Køl syltelagen ned og tilsæt krydderierne. Skyl frøene for salt og kom dem i små sylteglas der er skoldet og skyllet med atamon eller vodka. Hæld syltelagen over og lad dem stå i køleskabet i en uge før de er klar.
Jeg har lige høstet de sidste tomater i min uopvarmet, men frostfri udestue.
De store, Moneymaker, smager ikke af noget, men cherrytomaterne er stadig gode.
Tricket er at plante nogle af de sideskud, som man brækker af i løbe sommeren. På denne måde holder planterne sig længere end dem der er sået i foråret.
2019 lykkedes det (som sagt) ikke at producere noget æbleeddike.
I år (2020) prøvede jeg så på en ny måde.
Jeg brugte affald fra æblemostproduktionen, slemmede den op med vand og stillede krukkerne, dækket med et klæde og løstsiddende låg ved stuetemperatur. Jeg rørte rund næsten hver dag med en skjoldet ske.
Midt i december siede jeg pulpen fra væsken og fyldte eddiken i rengjorte flæsker.
I mange år har jeg bagt rugbrød – altid efter samme opskrift. Jeg har prøvet at erstatte en del af melet med malede hybenkerner, som var affaldsprodukt af vores produktion af hybenmos. Men jeg synes smagen blev lidt skarp og jeg droppede det igen. Men nu er jeg igennem Coop Crowdfunding bleven opmærksom på maskmel, som virksomheden Agrain sælger.
De skriver om deres produkt:
“Mask er de maltede og mæskede korn, der bliver til overs fra ølbrygning. Sukkeret i kornene er brugt i den forudgående brygning, men der er masser af næring tilbage i masken. Vores færdige mel indeholder omkring 20% protein og 50% fiber, afhængigt af den enkelte meltype. I dag bruges mask oftest til dyrefoder eller også bliver det smidt ud efter brygning, men der er stadig meget at komme efter i dette overskudsprodukt. Det er et kæmpe ressourcespild at kassere en så næringsrig råvare, der ovenikøbet findes globalt i store mængder. ” (Læs om projektet her)
Ideen om genanvendelse af affald, som ovenikøbet gør mit rugbrød sundere, tiltaler mig meget, så jeg bestilte en prøve på 4 forskellige sorter:
og erstattede 100 gr. af rugmelet med maskmel af typen Wiskey.
Resultatet blev ganske lækkert 🙂
Opskriften er forresten ganske simpelt:
Surdej
9 dl vand
45 gr. salt
1 flaske hvidøl
100 gr. mandler
100 gr. solsikkekerner
150 gr. hørfrø
150 gr. hvedemel
500 gr. knækkede rugkerner
500 gr. rugmel
Bland det hele sammen og rør godt.
Tag 4 spsk. fra og gem som ny surdej
Kom dejen i rugbrødsform. (jeg bruger silikoneforme, så behøver jeg ikke at smøre dem)
Dæk brødet og lad det hæve i 12 – 24 timer.
Sæt i kold ovn.
Bag 1 time 15 minutter ved 180 grader.
Sidste weekend lykkedes det mig for første gang at finde tragtkantareller. Tina gav mig en temmelig præcis beskrivelse af, hvor de skulle være, at finde og at der skulle være masser af dem (selv om vi var i starten af november). Så trods regnvejr drog vi afsted i skoven, bevæbnet med kurve og knive. Og vi ledte og ledte. Der var masser af andre svampe, men ingen tragtkantareller. Vi var næsten ved at opgive og allerede på vej tilbage til bilen, da Victor fandt de første og derefter var de alle vegne – også steder, hvor jeg før forgæves havde kigget efter. De er sandelig mester i kamuflage.
Vi fandt rigtig mange og det blev til en lækker svampeforret (stegt i smør med løg, hvidløg, citron, peber, salt og fløde på ristet toastbrød). Resten tørrede jeg, først på riste foran masseovn og til sidst fik de en hurtig tur i dehydratoren, bare for at være sikker på at de nu også var helt tørre.
2018 havde jeg stor succes med hjemmelavet æbleeddike. Og det var ret nemt.
De vaskede æbler blev skåret i stykker, puttet i en stor krukke og dækket med vand. Krukken blev dækket med et rent klæde og der kom et løst siddende låg på. Det hele skulle stå ved stuetemperatur og man skal røre rundt en gang imellem.
Succesen fra sidste år skulle selvfølgelig gentages, men ak, allerede ved første inspektion efter to uger var toppen dækket med skimmel. Hvorfor?
Hvor heldig kan man være! Venindens nabo har drivhuset fuld af druer, som hun ikke selv ville bruge. Vi måtte plukke dem og vi fyldte næsten to babybadekar med de lækreste druer. Det blev til godt 25 kg.
Ved hjælp af frugtmøllen blev de presset til saft, og den er bare god. Efter lidt begyndervanskeligheder fandt vi ud af at det var nemmest når druerne var ribbet af stilkene, og at det hjælper hvis man husker at sætte gummiringen på maskinen. 😉
Det blev til ca 15 l saft, som vi fyldte i syltetøjsglas, flasker og rengjorte mælkekartoner (derfor er det en god ide at gemme emballage). Det meste af saften røg direkte i fryseren og her er jo masser af plads, når jeg nu ikke kan regne med at fylde den op med æblesaft. I modsætning til sidste år er der i år nemlig næsten ingen æbler i området pga. frost i maj.
Stærk inspireret at Tycho og Carolines (fra Permhaven Myrrhis) beskrivelse af hvordan de bruger hyben i deres selvforsyning, gik Anna og jeg i gang med at indsamle hyben. De fik et kort opkog og blev derefter kørt igennem den nyindkøbte frugtmølle. Efter lidt startvanskeligheder (det viste sig at den medfølgende snegl var for lang og skulle skiftes ud med en kortere) gik det ret nemt at producere mos. Vi henkogte det og fik en pæn portion ud af det. Meningen er, at vi vil bruge det i pastasauce og på pizza. Man kan også komme sukker i og bruge det som marmelade.
Der kom også en masse kerner ud. Vi læste os til at de skulle være ret sunde. Vi vaskede og tørrede dem og vi regner med at kunne bruge dem i brød og bagværk, når de bliver malet lidt.
