Udgivet den

Æblemost

Så skal vi til det igen. For tredje år i træk skal der mostes æbler.

For to år siden var vi de totale nybegyndere. Vi havde lånt en lille hånddreven frugtkværn og juicepresser og gik bare i gang. Det vidste sig ikke at være så nemt at få saften ud af æblerne, og vi fandt ud af at det vigtigste var at få moset æblerne grundigt – meget mere grundigt end frugtkværnen kunne klare det. Derfor opfandt min søn denne metode:

Alligevel var det et kæmpe arbejde og vi brugte det meste af en weekend til at lave ca. 30 liter æblemost.

Sidste år var det meget nemmere. Vi måtte komme forbi hos Morten med vores æbler. Og Morten har det perfekte grej til at lave most.

Det tog kun en formiddag at lave 50 l most.

I år havde jeg håbet på at fylde hele bunden af fryseren op med den lækre most, og jeg har også rengjort og opbevaret hver eneste mælkekarton, vi brugte i det forgangne år, men ak, der kom frost i Nordjylland på et tidspunkt hvor de fleste æbletræer blomstrede, så der er næsten ingen æbler at opdrive. Det blev kun til knap 60 kg æbler i alt. De gav 30 liter.

Men sikke et dejligt syn, når vandtrykket presser mosten igennem sien og løber ned i spanden:

– og bunden af fryseren er igen halv fyldt op med den lækreste æblemost!

Udgivet den

Ænderne skider

Ænderne skider – rigtig meget endda.

Desværre har de udset sig stenfliserne på terrassen lige ved siden af huset som deres yndlingssted. Lige der, hvor jeg skal forbi flere gange om dagen. Det går ikke i længden. Derfor har jeg besluttet at indhegne dem, så de kun kan være på græsset og i grøntsagsbedene og spise mine snegle.

Det går også fint om dagen. Og sikke en lettelse ikke længere at skulle passe på alle de andelorte.

Til min store overraskelse mødte jeg dem dog flere morgener igen på terrassen. Mens de om dagen respekterer bare det mindste hegn, er de, når det er mørkt, ikke til at holde væk fra fliserne. Jeg måtte forstærke hegnet flere gange, før det lykkedes at holde dem inde.

Hvorfor mon de synes at fliserne er bedre at sove på end græsset?

Udgivet den

Druesaft

Hvor heldig kan man være! Venindens nabo har drivhuset fuld af druer, som hun ikke selv ville bruge. Vi måtte plukke dem og vi fyldte næsten to babybadekar med de lækreste druer. Det blev til godt 25 kg.

Ved hjælp af frugtmøllen blev de presset til saft, og den er bare god. Efter lidt begyndervanskeligheder fandt vi ud af at det var nemmest når druerne var ribbet af stilkene, og at det hjælper hvis man husker at sætte gummiringen på maskinen. 😉

Det blev til ca 15 l saft, som vi fyldte i syltetøjsglas, flasker og rengjorte mælkekartoner (derfor er det en god ide at gemme emballage). Det meste af saften røg direkte i fryseren og her er jo masser af plads, når jeg nu ikke kan regne med at fylde den op med æblesaft. I modsætning til sidste år er der i år nemlig næsten ingen æbler i området pga. frost i maj.

Udgivet den

plant et træ

At plante træer er godt for klimaet. Træer lagrer CO2 og det gælder bare om at komme i gang.

“Det næstbedste tidpunkt for at plante et træ er nu. Det bedste tidspunkt var for 10 år siden. “
– citat fra en anden kunde i køen på Westergaards planteskole

Jeg skulle alligevel til Kerteminde og der ligger også Westergaards planteskole, som har et stort udvalg af bl.a. nøddetræer.

Jeg købte flg. valnøddetræer:
– Appenæs
– Amanda
– Anna Jankowska U2
– Lange Van Lod

samt disse spisekastanier:
– Rousse de Nay
– Marigoule

Alle træer bliver mellem 3 og 4 m brede og 4-5 m høj – efter 10 år. Da jeg håber at de få lov til at blive stående længere end det, har jeg plantet dem med god afstand til hinanden og til anden beplantning. Placeringen blev i en række langs grundens yderkant mod nord i håb om at også fremtidlige ejere kan se værdien i træerne og ikke fælder dem, fordi de er i vejen for afgræsning.

Plantningen foregik strengt efter Lars Westergaards anvisning (video) med 30 l vand til hvert træ. Udover det fik hvert træ en trådkurv omkring rødderne i håbet om at mosegrisene ikke kan komme til rødderne.

Jeg har også en gang i mellem besøg af nogle rådyr. Jeg læste at rådyr ikke spiser valnøddetræer, men for en sikkerheds skyld satte jeg nogle penduler med fåreuld op ved hvert træ. Det skulle holde dem væk – og så ser det også lidt kunstnerisk ud.

Udgivet den

Hvidløg

Det er oktober, og det er nu, der skal sættes hvidløg.

Jeg har frasorteret 25 af de største fed fra årets høst til at dem sætte igen. Desværre har jeg ikke styr på, hvilke sorter der blev gode. Sidste år havde jeg både købt dyre sættehvidløg fra planteskolen og almindelige hvidløg fra grønthandleren. Dem puttede jeg i jorden i oktober (2018). Derudover solgte Brugsen pludselig i april nogle sættehvidløg, der skulle sættes om foråret. Dem prøvede jeg også af.

I år går jeg lidt mere systematisk til værks.

I det lange bed lige ved siden af rosenkålen kom der 30 fed af sorten “Germidour” (2 løg) i en 8m lang række.

“Germidour: Vidunderlig smukt hvidløg med mild, men alligevel fyldig smag. Det perfekte valg til ovnen eller på grillen.”
– Nelson Garden

Rækken fik en omgang halvomsat hestemøg, 2 l kaffegrums og nogle skovlfuld aske fra masseovnen. Feddene satte jeg med 20 cm mellemrum. Jeg kom et lag halm på og lagde til sidst nogle grene på, så fuglene og vinden ikke roder for meget rundt i halmen.

Og i et af de mosegris-sikrede bede (1,20 x 2m) lagde jeg 25 fed af sorten “Unikat” i 3 rækker.

“Unikat: En tidlig, mellemstor sort med grålilla skal, som normalt giver 8-13 smukt lillafarvede fed pr. løg. Et hvidløg fra Tjekkiet, som både er modstandsdygtigt over for kulde og lagringsbar. Dette er en lækkerbisken for såvel øjet som ganen.”
– Nelson Garden

Bedet fik samme behandling som rækken, bortset fra kaffegrumset.

Og bare for at jeg selv husker det: Mine 25 egen-høst-hvidløg plantede jeg i jordbærbedet yderst mod nord.

Udgivet den

Den første frost

I år (2019) kom den første frost allerede den 7. oktober. Bare en enkelt nat, men det var nok. Tomatillo, tomater, græskar og squash samt masser af andre ting er døde.

Et trist syn, men heldigvis nåede en del af frugterne at modne. Så må vi se om de har taget skade eller om de kan gemmes.

Jeg kunne høste en enkelt butternut. Det var købefrø af sorten “cucurbita moschata”. Planternet af denne sort var ikke så frodig og kunne ikke konkurrere med de andre sorter. Hvis jeg så den igen næste år skal den nok have lidt ekstra opmærksomhed og måske en plads for sig selv.

Derimod klarede “Zucca turbante” sig god, og der kom nogle frugter og nej, det er ikke en pyntegræskar, selv om den pynter.

De græskarplanter, der voksede mest voldsom var en ‘bastard’. Nogle planter, som jeg fik forærende af en, som havde spist en hokkaido og sået kernerne. Moderplanten kom helt sikkert fra en F1-hybrid, derfor er frugterne ret langt fra en hokkaido. Heldigvis smagte de godt, de havde dog en lidt blød skræl, så der var nogle spor af snegleangreb

Tomatillo kom der rigtig mange af. Jeg havde 3 planter og de var fuld af frugter. Næste år skal de plantes et sted, hvor man nemmer kan komme til at høste. De kræver en del opbinding og støtte. Måske skal de få en af rionet-pyramiderne som klatrestativ næste år.

Udgivet den

frø til næste år

Det er dejligt at være uafhængig. Et lille bidrag til selvforsyningen er at høste sine egne frø. I nogle tilfælde er det nemt; planterne tilbyder villig deres frø og frøene spirer uden problemet, så man året efter kan så masser af morgenfruer, stolt kavaler eller spinat.

I andre tilfælde er det lidt mere vanskeligt. At købe og spise f.eks. et hokkaido-græskar og tro at man kan opformere den ved at så dens kerner er ikke lige til.

Én ting er nemlig om frøene er nemme at få fat i og om de spirer. Noget helt andet er, hvilke slags planter der kommer ud af det.
To faktorer har betydning her:

F1 hybrider

Køber man frø, hvor der på posen står F1, betyder det at frøproducenten har krydset to rene sorter for at få planter med de bedste egenskaber af begge forældre frem. Bedste egenskaber vil sige stor udbytte, ensartet vækst og samtidig høst. Altså egenskaber som er udviklet til industriel produktion. Når disse planter så selv producerer frø, vil disse frø give planter med stor variation, hvor også egenskaber fra tidligere generationer optræder. Man kan altså ikke regne med at planten bliver til den samme som den der var beskrevet på den oprindelige frøpose. 

Bestøvningsformen

Krydsbestøvning:
Selv om man køber frø, som ikke er F1-hybrider, kan man ved nogle arter ikke være sikker på resultatet. Ved arter, der er afhængige af fremmedbestøvning, er krydsbestøvning nemlig meget almindelig. Her foregår bestøvningen via insekter og de kan flyve langt. Til denne gruppe hører havekål, græskar, agurker og gulerødder. Da jeg har både rosenkål, broccoli, glaskål og palmekål i haven, skal jeg nok ikke regne med at frø fra disse planter kan bruges til noget. 

… med mindre at de ikke blomstrer samtidig. P.t. er det kun broccolien, der blomstrer. Så hvis der kommer frø ud af det, vil jeg prøve at så dem næste år.

Selvbestøvning:
Salat, ærter, havebønner, de fleste tomatsorter, peberfrugt og chili derimod er selvbestøvende. Det vil sige at de ikke behøver støv fra en anden plante for at frøene udvikler sig. Derfor er der gode chancer for at de frø, som man tager fra en tomat (som ikke er en F1-hybrid) giver samme tomat, når man sår den året efter.

En nem måde at folde opbevaringsposer for frø har jeg fundet hos Jesper.