Udgivet den

Terra preta

Jeg fandt endelig på en nem måde at lave biokul på.

I gemmerne havde jeg to gamle støbejerngryder, hvor den ene passer som låg til den anden. Hver gang jeg tænder for masseovn jeg fylder jeg gryden op med små træstykker og sætter den i ovnens bagerum. På denne måde kan jeg producere biokul, samtidig med at jeg varmer huset op.

Men hvad er biokul, spørger du nu måske?

Biokul opstår ved at træ bliver varmet op til så høje temperaturer, at det normalt vil brænde. Men fordi der ikke er nok ilt, sker der blot en afgasning og forkulning af træet, ikke en forbrænding. Det trækul, der er tilbage virker nu som en svamp: Med den kæmpe overflade, det har fået, pga. den porøse struktur, vil den suge sig fuld med væske og blive det ideelle levested for mikroorganismer.

Derfor er det en god ide, at man lægger biokul i en bøtte med vand – gerne gødningsvand, inden man fordeler det i sin køkkenhave.

Trækullet øger jordens frugtbarhed mere end kompost, gødning og kunstgødning – og mens de nævnte jordforbedringsmidler nedbrydes forholdsvist hurtigt, vil terra preta-virkningen vare længe. Teknologien stammer fra indianerne, som brugte den for tusinder af år siden til at skabe Amazonas’ mørke jord, ‘terra preta’.

Landbrugsjorden er landjordens største kulstoflager. Men når jorden dyrkes intensivt, omdannes dette kulstof let til CO2 og udledes i atmosfæren!

Enhver plante optager solenergi og CO2 og udnytter denne til at opbygge egen biomasse. Men når planten dør sætter den CO2′ en fri igen. Hvis man i stedet bruger planters restaffald og via pyrolyse (iltfattigt forglødning) forkuller det, omdannes 25-50% til stabil, svært nedbrydelig og porøs plantekul. Arbejder man denne plantekul ned i jorden, bliver drivhusgas til sort guld i form af terra preta! Denne plantekul indeholder 95% kulstof

Det, som er vigtigt at vide før brug af biokul, er, at kul i sig selv ikke indeholder nogen som helst næring. Kullet er som et tomt batteri, der skal genoplades. Hvis kullet tilsættes jorden i sin rene form, vil den tage næring fra jorden og der vil gå tid før biokul har opnået den næringsværdi, som både jord og planter kan drage nytte af.

Fakta om biokul: Biokul har cirka en overflade på 300 m2/g. Den optager vand 5 gange sin egen vægt. Den indeholder mineraler som f.eks. kalium, magnesium, calcium og fosfor. De ting, biokul gavner os, er:

  • det binder vand og forhindrer udtørring
  • det binder og afgiver næring over lang tid
  • det giver et bedre mikroliv i jorden
  • det giver en bedre jordstruktur
  • og så giver det et større udbytte

Så nu glæder jeg mig til at følge resultatet når jeg udbringer det på bedene!

Kilder:
https://byhaver.dk/biokul-og-bokashi/
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/den-nye-landbrugsrevolution
http://www.hungryplanet.dk/pdf/plancher/13_co2-absorberende_jordbrug.pdf

Biokul og bokashi
Udgivet den

Tragtkantareller

Sidste weekend lykkedes det mig for første gang at finde tragtkantareller. Tina gav mig en temmelig præcis beskrivelse af, hvor de skulle være, at finde og at der skulle være masser af dem (selv om vi var i starten af november). Så trods regnvejr drog vi afsted i skoven, bevæbnet med kurve og knive. Og vi ledte og ledte. Der var masser af andre svampe, men ingen tragtkantareller. Vi var næsten ved at opgive og allerede på vej tilbage til bilen, da Victor fandt de første og derefter var de alle vegne – også steder, hvor jeg før forgæves havde kigget efter. De er sandelig mester i kamuflage.

Vi fandt rigtig mange og det blev til en lækker svampeforret (stegt i smør med løg, hvidløg, citron, peber, salt og fløde på ristet toastbrød). Resten tørrede jeg, først på riste foran masseovn og til sidst fik de en hurtig tur i dehydratoren, bare for at være sikker på at de nu også var helt tørre.

Udgivet den

DIY sæbe

I dag har vi lavet vores egen sæbe. Det er slet ikke svært – bare lidt farligt. Det anbefales på det kraftigste at man bærer handsker, langærmede trøjer og beskyttelsesbriller, fordi den væske, man arbejder med,  er stærkt basisk.

Når det er sagt kan vi kaste os ud i det:

Ude på terrassen (pga. udluftning) hælder vi 64 g NaOH (kaustisk soda) i 150 gr. vand (!!ikke omvendt!!) og der røres godt rundt med et piskeris. Der opstår nu en kemisk reaktion, som varmer væsken op. Mens massen (kaldet lud) køler ned,  varmer vi 500 gr. olie op til 50 grader. Når begge væsker har samme temperatur (50 grader) hælder vi luden i olien og rører godt rundt. Med en stavblender går det lynhurtigt (ca. 5 minutter), og så får massen en buddingeagtig konsistens.

Det er nu, man kan tilsætte alverdens duft, farve eller strukturgivende. Da vi gerne vil lave nogle sæber med scrub-effekt,  blandede vi groft kaffegrums i den ene portion og havregryn i den anden.billede

Som farvestof tilførte vi i havregrynsblandingen revet gurkemeje og tørrede morgenfruekronblade og som duft: lidt citronellaolie.

Dem med kaffegrums kom vi chokoladearoma i.

Normalt skal man nu hælde massen i en form og lade den køle ned til dagen efter, gerne pakket ind i nogle håndklæder, så det går langsomt. Denne fremgangsmåde kunne vi ikke bruge, fordi vi gerne ville forme massen, inden den i løbet af kort tid størkner. Derfor afbrød vi dens hvileperiode allerede efter ½ time og formede den til aflange kugler.

Det gjorde vi fordi vi tænker at sæben på denne måde ligger bedre i hånden, når man nu skal bruge den til at skrubbe kroppen med (selv om den er meget flottere, når man skærer den i skiver.) Om den teori holder, ved vi først om ca 4 uger. Så længe regner vi med at den skal modne, dvs. at dens ph-værdi kommer ned til ca. 8.

Men hvad har alt det nu med permakultur at gøre, spørger du måske?

Jo, ser du – i processen indgår to affaldsprodukter, som ved hjælp af få midler har fået ny værdi. Affaldsprodukterne er selvfølgelig kaffegrumsen og olien. Olien stammer fra pommes frites-produktionen og skulle bare smides ud! Og hvis du nu tror, at sæben lugter af friture, så er svaret nej. Da vi opvarmede den lugtede det godt nok lidt af pommes frites, men så snart vi blandede den med lud, forsvandt lugten og blev erstattet af en duft af brun sæbe.

Udgivet den

Æbleeddike

2018 havde jeg stor succes med hjemmelavet æbleeddike. Og det var ret nemt.

De vaskede æbler blev skåret i stykker, puttet i en stor krukke og dækket med vand. Krukken blev dækket med et rent klæde og der kom et løst siddende låg på. Det hele skulle stå ved stuetemperatur og man skal røre rundt en gang imellem.

Succesen fra sidste år skulle selvfølgelig gentages, men ak, allerede ved første inspektion efter to uger var toppen dækket med skimmel. Hvorfor?

  • skyldes det at ikke alle æbler var dækket med vand?
  • var der begyndende råd i et af æblerne?
  • eller var stuetemperatur alligevel for varmt? (Sidste år stod krukken koldere)