Så kom der gang i polytunnelen! Med vinkelsliberen var det en smal sag at skære vandrørende i passende 1-meters stykker. Det tog Lars sig af:
Nu gjaldt det udmålingen. Hvordan får man en ret vinkel? Her skulle Pythagoras (a2+b2=c2) komme til anvendelse. Nu om dagen hedder det: Man laver en 3-4-5’er. (9+16=25): Slå det første rør i jorden, udspænd en snor på en af siderne, og udmål 3 m langs snoren. Derfra måler du så 5 m, og fra første rør måles 4 m: 3-4-5! Der, hvor målebåndene krydses, har man en ret vinkel i forhold til den første snor.
Nu kan man måle krydsmål fra det fundne punkt til modsatte hjørne. Tunnelen skal blive 720 cm lang og krydsmålet blev 837. Igen skal man bruge to lange målebånd, og der hvor 720 cm og 837 cm krydser hinanden, er det fjerde hjørne.
Ved hjælp af et bræt til at måle afstanden mellem rørene og to snore, som, udspændt mellem første og sidste rør, angav højden, blev de resterende rør slået ned i jorden:
Med vinkelsliberen skar vi PEM-rørene i 720 cm lange stykker. Da temperaturen næsten var på 10 grader (selv om kalenderen sagde 1. februar) var det ikke så svært at få PEM-røret trukket over stålrøret. (Dagen efter var vi dog nødt til at bruge en føntørrer til at varme plastrøret op, for at få det trukket over stålrøret.)
Desværre viste det sig at plastrørene havde deres helt eget liv:
Ved hjælp af forskellige afstivningsforanstaltninger fik vi alligevel lidt mere styr på det.
To be continued ….