Forskellige tiltag for at fremme permakultur på et nedlagt landbrug med alt hvad dertil hører af høns, løbeænder, træer, flerårige grøntsager, konservering og sankning.
Pluk og vask et glas fuld umodne mirabeller.
Kør dem over et rivejern, så der går huld i skallen.
Lav en opkog af :
Hæld mirabellerne i et skjoldet glas.
Hæld blandingen over.
Skru låg på.
Vent min. 5 måneder.
For 2 måneder siden havde jeg igen for mange høns. 12 høner og 4 æg om dagen – det holder bare ikke.
Men jeg har fundet løsningen: Da jeg stadig ikke har styr på hvor gammel de hver især var, lukkede jeg dem enkeltvis ind i et separat hønsehus. Når der ingen æg var efter senest 3 dage, så mistede de hovedet.
På denne måde har jeg reduceret flokken til 5 høner og en hane. Eller var det 4 høner og en hane? En morgen kom der i hvert fald den 5. høne ud fra buskene og med sig tog hun en flok på 12 (tolv !!!) kyllinger. Aldrig har jeg haft så mange kyllinger på en gang. Man skal åbenbart bare lade naturen gå sin gang 🙂
Se bare hvor flot den skifter farve!
Mellem første og sidste billede er der gået ca. 2 timer.
Opskriften er simpel: pluk en stor håndfuld af de næsten udsprungne blomsterknopper i juli (du kan kende perikonplanten på at du får røde fingre, når du maser knopperne). Put dem i et glas og fyld op med smagsneutral alkohol på mindst 38 %. (jeg plejer at bruge vodka).
Efter ca. 3 ugers trækketid skal den filtreres og derefter “modnes” i yderligere 4 uger. Men så er den også bare lækker.
I polytunnelen havde jeg mange tallerkensmækker som bunddække under tomaterne. Jeg faldt over denne opskrift på nettet og resultatet blev ret lækker.
Dag 1: Skyl og tør de umodne frø og drys dem med salt. Opbevar dem i køleskab til næste dag.
Dag 2: Varm eddike, vand, rørsukker op i en gryde til rørsukkeret er opløst. Køl syltelagen ned og tilsæt krydderierne. Skyl frøene for salt og kom dem i små sylteglas der er skoldet og skyllet med atamon eller vodka. Hæld syltelagen over og lad dem stå i køleskabet i en uge før de er klar.
I januar 2021 bestilte jeg en lille portion mycelium af gul østershatte hos Skyttegårdens østershatte.
Først skulle de 100 gr. mycelium opformeres. Så vi prøvede forskellige dyrkningsmedier af:
bøgespåner, kaffegrums, opblødte hvedekerner, fintsnittet halm
Alt blev lagt i blød i kogende vand for at dræbe de “onde” svampesporer”. (Bagefter fandt jeg ud af at man ikke skal sterilisere ved 100 grader, men bare pasteurisere ved 60-70 grader for at bevare de “gode” bakterier.
Beholderen med kaffegrums blev hurtig overtaget af en ulækker skimmelsvamp og kasseret. I de resterende beholdere bredte mycelium sig fint og efter nogle uger kom de ud fra den varme mørke køkkenskuffe i en lys, men nordvendt vindueskarm.
Og de poppede:
Men ikke samtidig og så blev de ikke ret stor og fald hurtig sammen. Konklusionen er at det simpelthen ikke er besværet værd at dyrke svampe indendørs.
Siden har jeg fundet en anden vejledning, som måske er værd at prøve af: https://svampefarm.dk/dyrkning-af-oestershatte-paa-halm/
Jeg har lige høstet de sidste tomater i min uopvarmet, men frostfri udestue.
De store, Moneymaker, smager ikke af noget, men cherrytomaterne er stadig gode.
Tricket er at plante nogle af de sideskud, som man brækker af i løbe sommeren. På denne måde holder planterne sig længere end dem der er sået i foråret.
2019 lykkedes det (som sagt) ikke at producere noget æbleeddike.
I år (2020) prøvede jeg så på en ny måde.
Jeg brugte affald fra æblemostproduktionen, slemmede den op med vand og stillede krukkerne, dækket med et klæde og løstsiddende låg ved stuetemperatur. Jeg rørte rund næsten hver dag med en skjoldet ske.
Midt i december siede jeg pulpen fra væsken og fyldte eddiken i rengjorte flæsker.
Sådan ser polytunnellen ud i september.Tomaterne er lidt sene om at blive modne, men der er masser af frugt.
I mange år har jeg bagt rugbrød – altid efter samme opskrift. Jeg har prøvet at erstatte en del af melet med malede hybenkerner, som var affaldsprodukt af vores produktion af hybenmos. Men jeg synes smagen blev lidt skarp og jeg droppede det igen. Men nu er jeg igennem Coop Crowdfunding bleven opmærksom på maskmel, som virksomheden Agrain sælger.
De skriver om deres produkt:
“Mask er de maltede og mæskede korn, der bliver til overs fra ølbrygning. Sukkeret i kornene er brugt i den forudgående brygning, men der er masser af næring tilbage i masken. Vores færdige mel indeholder omkring 20% protein og 50% fiber, afhængigt af den enkelte meltype. I dag bruges mask oftest til dyrefoder eller også bliver det smidt ud efter brygning, men der er stadig meget at komme efter i dette overskudsprodukt. Det er et kæmpe ressourcespild at kassere en så næringsrig råvare, der ovenikøbet findes globalt i store mængder. ” (Læs om projektet her)
Ideen om genanvendelse af affald, som ovenikøbet gør mit rugbrød sundere, tiltaler mig meget, så jeg bestilte en prøve på 4 forskellige sorter:
og erstattede 100 gr. af rugmelet med maskmel af typen Wiskey.
Resultatet blev ganske lækkert 🙂
Opskriften er forresten ganske simpelt:
Surdej
9 dl vand
45 gr. salt
1 flaske hvidøl
100 gr. mandler
100 gr. solsikkekerner
150 gr. hørfrø
150 gr. hvedemel
500 gr. knækkede rugkerner
500 gr. rugmel
Bland det hele sammen og rør godt.
Tag 4 spsk. fra og gem som ny surdej
Kom dejen i rugbrødsform. (jeg bruger silikoneforme, så behøver jeg ikke at smøre dem)
Dæk brødet og lad det hæve i 12 – 24 timer.
Sæt i kold ovn.
Bag 1 time 15 minutter ved 180 grader.