Forskellige tiltag for at fremme permakultur på et nedlagt landbrug med alt hvad dertil hører af høns, løbeænder, træer, flerårige grøntsager, konservering og sankning.
For 2 måneder siden havde jeg igen for mange høns. 12 høner og 4 æg om dagen – det holder bare ikke.
Men jeg har fundet løsningen: Da jeg stadig ikke har styr på hvor gammel de hver især var, lukkede jeg dem enkeltvis ind i et separat hønsehus. Når der ingen æg var efter senest 3 dage, så mistede de hovedet.
På denne måde har jeg reduceret flokken til 5 høner og en hane. Eller var det 4 høner og en hane? En morgen kom der i hvert fald den 5. høne ud fra buskene og med sig tog hun en flok på 12 (tolv !!!) kyllinger. Aldrig har jeg haft så mange kyllinger på en gang. Man skal åbenbart bare lade naturen gå sin gang 🙂
Mellem første og sidste billede er der gået ca. 2 timer.
Opskriften er simpel: pluk en stor håndfuld af de næsten udsprungne blomsterknopper i juli (du kan kende perikonplanten på at du får røde fingre, når du maser knopperne). Put dem i et glas og fyld op med smagsneutral alkohol på mindst 38 %. (jeg plejer at bruge vodka).
Efter ca. 3 ugers trækketid skal den filtreres og derefter “modnes” i yderligere 4 uger. Men så er den også bare lækker.
I polytunnelen havde jeg mange tallerkensmækker som bunddække under tomaterne. Jeg faldt over denne opskrift på nettet og resultatet blev ret lækker.
Dag 1: Skyl og tør de umodne frø og drys dem med salt. Opbevar dem i køleskab til næste dag.
Dag 2: Varm eddike, vand, rørsukker op i en gryde til rørsukkeret er opløst. Køl syltelagen ned og tilsæt krydderierne. Skyl frøene for salt og kom dem i små sylteglas der er skoldet og skyllet med atamon eller vodka. Hæld syltelagen over og lad dem stå i køleskabet i en uge før de er klar.
I januar 2021 bestilte jeg en lille portion mycelium af gul østershatte hos Skyttegårdens østershatte.
Først skulle de 100 gr. mycelium opformeres. Så vi prøvede forskellige dyrkningsmedier af:
bøgespåner, kaffegrums, opblødte hvedekerner, fintsnittet halm
Alt blev lagt i blød i kogende vand for at dræbe de “onde” svampesporer”. (Bagefter fandt jeg ud af at man ikke skal sterilisere ved 100 grader, men bare pasteurisere ved 60-70 grader for at bevare de “gode” bakterier.
Beholderen med kaffegrums blev hurtig overtaget af en ulækker skimmelsvamp og kasseret. I de resterende beholdere bredte mycelium sig fint og efter nogle uger kom de ud fra den varme mørke køkkenskuffe i en lys, men nordvendt vindueskarm.
Og de poppede:
Men ikke samtidig og så blev de ikke ret stor og fald hurtig sammen. Konklusionen er at det simpelthen ikke er besværet værd at dyrke svampe indendørs.
Jeg har lige høstet de sidste tomater i min uopvarmet, men frostfri udestue. De store, Moneymaker, smager ikke af noget, men cherrytomaterne er stadig gode.
Tricket er at plante nogle af de sideskud, som man brækker af i løbe sommeren. På denne måde holder planterne sig længere end dem der er sået i foråret.
2019 lykkedes det (som sagt) ikke at producere noget æbleeddike. I år (2020) prøvede jeg så på en ny måde. Jeg brugte affald fra æblemostproduktionen, slemmede den op med vand og stillede krukkerne, dækket med et klæde og løstsiddende låg ved stuetemperatur. Jeg rørte rund næsten hver dag med en skjoldet ske.
Midt i december siede jeg pulpen fra væsken og fyldte eddiken i rengjorte flæsker.
Den "Steiermarkske Ölkürbis" dyrkes for sine lækre, olieholdige frø, som i modsætning til Hokkaido og andre græskarsorter ikke har en hård skæl, men en papirstynde hylde. Det er kernerne fra disse græskar, man køber i butikkerne som græskarkerner.
I år bestilte jeg disse frø fra Østrig.
Spiringen gik fint, udplantningen uden problemer og planterne voksede voldsom (som græskar nu engang gør).
Jeg høstede 14 fine græskar i oktober. De var stadig grønne og ikke som på billedet på frøposen gul, men jeg turde ikke lade dem ligge udenfor længere pga risiko for frost.
Jeg lod dem eftermodne ovenpå masseovnen, hvor temperaturen svinger mellem 20 og 35 grader. Efter nogle uger skiftede græskarne farven, ligesom jeg havde håbet på.
Midt i november "slagtede" vi de første 7 styk.
De vidste sig at det var nemmest med en fukssvans.
Heldigvis havde jeg en håndværker ved hånden 😉
Det var ret nemt at pille kernerne ud. Nogle få var allerede begyndt med at spire, så det var nok på højeste tid.
Efter grundig rengøring blev kernerne tørret i den varme hjørne ved masseovn.
Men hvad med resten?
I Østrig hakkes de i stykker og sprædes på markerne, hvor de voksede. Kødet er ikke helt så fint, som fra f.eks. en Hokkaido. Alligevel har jeg lavet flere liter suppe af dem, har syltet dem og både høns os heste hjælper med at spise resterne.
I mange år har jeg bagt rugbrød – altid efter samme opskrift. Jeg har prøvet at erstatte en del af melet med malede hybenkerner, som var affaldsprodukt af vores produktion af hybenmos. Men jeg synes smagen blev lidt skarp og jeg droppede det igen. Men nu er jeg igennem Coop Crowdfunding bleven opmærksom på maskmel, som virksomheden Agrain sælger.
De skriver om deres produkt: “Mask er de maltede og mæskede korn, der bliver til overs fra ølbrygning. Sukkeret i kornene er brugt i den forudgående brygning, men der er masser af næring tilbage i masken. Vores færdige mel indeholder omkring 20% protein og 50% fiber, afhængigt af den enkelte meltype. I dag bruges mask oftest til dyrefoder eller også bliver det smidt ud efter brygning, men der er stadig meget at komme efter i dette overskudsprodukt. Det er et kæmpe ressourcespild at kassere en så næringsrig råvare, der ovenikøbet findes globalt i store mængder. ” (Læs om projektet her)
Ideen om genanvendelse af affald, som ovenikøbet gør mit rugbrød sundere, tiltaler mig meget, så jeg bestilte en prøve på 4 forskellige sorter:
og erstattede 100 gr. af rugmelet med maskmel af typen Wiskey.
Resultatet blev ganske lækkert 🙂
Opskriften er forresten ganske simpelt:
Surdej 9 dl vand 45 gr. salt 1 flaske hvidøl 100 gr. mandler 100 gr. solsikkekerner 150 gr. hørfrø 150 gr. hvedemel 500 gr. knækkede rugkerner 500 gr. rugmel Bland det hele sammen og rør godt. Tag 4 spsk. fra og gem som ny surdej Kom dejen i rugbrødsform. (jeg bruger silikoneforme, så behøver jeg ikke at smøre dem) Dæk brødet og lad det hæve i 12 – 24 timer. Sæt i kold ovn. Bag 1 time 15 minutter ved 180 grader.
Når vi flytter i vores perma-levefællesskab, skal vi bruge en masse frugttræer. Vi vil jo gerne være så selvforsynende som muligt. Den billigste måde at få fat i dem, er at pode dem selv allerede nu. I januar måned fandt jeg en masse 1-årige skud på mine egne og venners æbletræer, dem kom jeg i fugtig avispapir og godt pakket ind i plastposer i køleskab. Nu er foråret godt på vej og det er tid til at pode dem på nogle grundstammer. Og her vælger man som regel sorter, som ikke bliver kæmpestor, men alligevel stærke nok til at blive stående i det danske blæsevejr.
Vi var til podekursus hos Karsten ( naturkarsten.dk ), som selv har over 400 forskellige æblesorter på sin grund i nærheden af Gundbæk. Han sælger også grundstammer og vi valgte den der hedder M7, som er middelsvag voksende. Vi havde podekviste fra 10 forskellige æblesorter med og vi valgte at købe 100 grundstammer af Karsten.
Kaj og Lars på podekursus hos Karsten (Barbara fotograferer)
At pode går i alt sin enkelthed ud på:
at have et godt podekniv for at kunne lave helt lige snit
snitte grundstammen skråt af, cirka en hånds bredte over rødderne
lave samme smukke snit på en podekvist, der helst skal passe i tykkelsen
sørg for at begge snitflader er rene (ingen jord eller finderaftryk)
klippe podekvisten af, således at der kun er to til tre knopper tilbage
bind kvisten og stammen sammen med en elastik, således at barken mødes
smør podevoks over sammenføjningen og for enden af den afklippede podekvist
sørg for at det nye træs rødder ikke tørrer ud indtil de skal plantes.
Det tog os nogle timer, men vi var ret tilfredse med resultatet:
Så gjaldt det om at plante de nye træer. Til formålet havde Martin fjernet græstørv i 3 riller på 30 cm, med 90 cm afstand og 10 m lang. Derfor tog det ikke så lang tid at plante de 100 træer.
Efterfølgende blev hele herligheden ordentlig gennemvandet, der kom et lag pap omkring træerne og rillen blev fyldt op med champignonmuld fra Store Restrup.
