Sidste weekend lykkedes det mig for første gang at finde tragtkantareller. Tina gav mig en temmelig præcis beskrivelse af, hvor de skulle være, at finde og at der skulle være masser af dem (selv om vi var i starten af november). Så trods regnvejr drog vi afsted i skoven, bevæbnet med kurve og knive. Og vi ledte og ledte. Der var masser af andre svampe, men ingen tragtkantareller. Vi var næsten ved at opgive og allerede på vej tilbage til bilen, da Victor fandt de første og derefter var de alle vegne – også steder, hvor jeg før forgæves havde kigget efter. De er sandelig mester i kamuflage.
Vi fandt rigtig mange og det blev til en lækker svampeforret (stegt i smør med løg, hvidløg, citron, peber, salt og fløde på ristet toastbrød). Resten tørrede jeg, først på riste foran masseovn og til sidst fik de en hurtig tur i dehydratoren, bare for at være sikker på at de nu også var helt tørre.