Forfatter: admin

Allerede under byggefasen dækkede jeg alt græs i tunnelen med et ordentlig lag pap. På denne måde håber jeg at skygge største delen af uønskede planter (ukrudt) væk.
Jeg havde nogle brædder tilovers, som jeg brugte til at bygge bede med. Jeg overvejede frem og tilbage om dette skulle være nødvendigt, men blev til sidst enig med mig selv om, at jeg bare synes det er pænere, når der er en skarp afgrænsning mellem bed og gangareal.
Jeg stoppede fåruld i alle revner, hvor pap ikke ordentlig dækkede. Håber det hjælper mod ukrudt.

Til sidst fyldte jeg bedene op med champignonmuld fra St. Restrup.

Det viste sig hurtig at sådan en polytunnel har rigtig store temperatursvingninger. Om natten er det ligeså kold inde i tunnelen, som udenfor, dvs. her i april måned var det ned til minus to grader. Når solen skinner om dagen og jeg glemmer at åbne døren, bliver det over 40 grader varm allerede om formiddagen. Selv sagt ikke optimale betingelser for planterne.

Derfor skal der termisk masse til. Jeg overvejer at sætte en 1000-liters palletank i den ene hjørne og fylde den op med vand.

Men i første omgang fik jeg fat i en masse marksten, som jeg placerede med Martins hjælp rund omkring bedene. Vi har regnet os frem til at der nu ca ligger 600 kg sten. Mon ikke det hjælper lidt?

Polytunnelen blev færdig.
Meget skulle tilpasses undervejs.
Men holdt budgettet?

Næsten, men da min ambition hele tiden har været at holde mig under de 5000 kr. er det vel helt ok 🙂

Hvad vil jeg gøre anderleds?
Det har vist sig at plastrørene er meget mere levende end forventet. Jeg tror jeg kunne have sparet mig for en masse bekymringer og afstivere ved at bruge bøjet stålrør i stedet for plastrør, i hvert fald for den første og den sidste buge.

Så kom dagen, hvor folien skal på. Vi er i slutningen af marts, og vejrudsigterne lover sol og næsten ingen blæst. I sidste øjeblik har vi bestemt os for at folien omkring dørene skal klemmes fast mellem 2 lister. Dette for at fordele belastningen og træk i folien over et større stykke.

Der skulle hurtig flækkes nogle halve lægter i kvarte og den ene del af rammen skrues fast. Skruemaskinen var ikke opladt og vi havde ikke skruer nok, men heldigvis havde Martin en ekstra boremaskine og Jem&Fix havde åben….
Og så kom det store øjeblik:

Efter at have spændt folien godt ind på listerne i toppen af dørene i begge ender, gældt det om at grave den ned på langsiderne. En god måde at gøre det på, er at stramme folien med den ene fod og træde den ned med den anden, mens der fyldes jord på.

Den sværeste del var nok at stramme folien omkring dørene. Her viste det sig igen at PEM-rør er mere bøjelig end der er godt. Vi fik i hvert fald nogle smukke organiske former på øst-siden, hvorefter vi sætte flere afstiver ind på vestsiden.

Men alt i alt virker tunnelen stabil – nu håber vi bare at den kan holde til der kommer rigtig blæsevejr. I hvert fald kan dørene lukkes. 🙂

Der er gået nogle uger, hvor skelettet af tunnelen har stået klar, eller næsten klar. Hver gang, nogen kigger forbi, kommer der nye anbefalinger for yderligere afstivere eller andre forbedringsforslag.

Siden sidst er der også kommet nogle døre ind, samt en 40 cm dyb rende hele vejen rundt, hvor folien skal graves ned. Desuden har jeg lagt pap i bunden for at kvæle græsset.

Derudover har jeg investeret i en rulle gaffatape, som jeg bruger alle de steder, hvor patentbånd kan gør skade på folien.

Ikke kønt, men forhåbentligt effektivt!

Nu venter vi bare på en dag uden vind, så folien kan komme på.

(Fortsættes ….)

Så er skellettet næsten færdig (skruemaskinen løb tør for strøm plus at jeg mangler en taglægte). Men ellers er alt klart til at folien skal trækkes over. (Bortset fra at den ikke er leveret endnu. Venter spændt på at DHL kan aflevere den, uden at jeg er hjemme … )

Der kom flere afstivninger til:

Og det er dejlig med noget hjælp, når man nu selv er en lille smule bange for en vinkelsliber.

På billedet ses Peter, der skærer hegnspæle i 60 cm lange stykker. Dem hamrer jeg i jorden og fæstner med patentbånd på soklen mod øst og vest. Bemærk, at de er hamret skråt ind, så skulle de ikke kunne rykkes op, når stormen angriber.

To be continued …

Som det kunne ses på de sidste billeder, skal der alligevel en del mere afstivning til, end vi i første omgang regnede med. Måske er et spænd på 7,20 m alligevel lidt rigeligt for plastvandrør. Måske skulle tunnelen med de materialer, vi brugte kun havde været 3 m i bredten i stedet for – som nu – 4 m.

For at stabilisere buerne yderligere gravede jeg en taglægte 50 cm ned, midt i tunnelen. Den fik først en tur over gaskomfuret for at gøre den mere modstandsdygtig mod råd og svamp. (læs evt. indlægget om shou sugi ban)

Meningen er, at der skal lægges en lægte langs tunnelens top for at holde buerne oppe. Den skal støtte i begge ender på dørkarmen og i midten på den nedgravede taglægte.

Der skulle en del midlertidige trappetrin til, for at løfte den 7,20 m lange lægte på plads!

To be continued …