Polytunnel (3)

Så kom der gang i polytunnelen! Med vinkelsliberen var det en smal sag at skære vandrørende i passende 1-meters stykker. Det tog Lars sig af:

Nu gjaldt det udmålingen. Hvordan får man en ret vinkel? Her skulle Pythagoras (a2+b2=c2) komme til anvendelse. Nu om dagen hedder det: Man laver en 3-4-5’er. (9+16=25): Slå det første rør i jorden, udspænd en snor på en af siderne, og udmål 3 m langs snoren. Derfra måler du så 5 m, og fra første rør måles 4 m: 3-4-5! Der, hvor målebåndene krydses, har man en ret vinkel i forhold til den første snor.

Nu kan man måle krydsmål fra det fundne punkt til modsatte hjørne. Tunnelen skal blive 720 cm lang og krydsmålet blev 837. Igen skal man bruge to lange målebånd, og der hvor 720 cm og 837 cm krydser hinanden, er det fjerde hjørne.

Ved hjælp af et bræt til at måle afstanden mellem rørene og to snore, som, udspændt mellem første og sidste rør, angav højden, blev de resterende rør slået ned i jorden:

Med vinkelsliberen skar vi PEM-rørene i 720 cm lange stykker. Da temperaturen næsten var på 10 grader (selv om kalenderen sagde 1. februar) var det ikke så svært at få PEM-røret trukket over stålrøret. (Dagen efter var vi dog nødt til at bruge en føntørrer til at varme plastrøret op, for at få det trukket over stålrøret.)

Desværre viste det sig at plastrørene havde deres helt eget liv:

Ved hjælp af forskellige afstivningsforanstaltninger fik vi alligevel lidt mere styr på det.

To be continued ….

Polytunnel (2)

Så kom den dag, hvor de indkøbte galvaniserede vandrør på 6 m skulle saves i 1m lange stykker og hamres ca. 50 cm ned i jorden, hvorefter PEM rørene på 7 m skulle trækkes over. Nemt!

Desværre viste det sig at begge rør havde samme diameter, så det kunne ikke lade sig gøre. Først nu ved jeg, at vandrør på VVS-sprog altid angives med indediameter. En dyr-købt lektie.

Der var ikke andet at gøre at købe nye rør i 3/4 ” i stedet for 1″. Heldigvis har de dem i Svenstrup hos VVS-eksperten og her koster de kun 258 kr. for 6 m. Og 6 m kan jeg jo sagtens transportere hjem i min mega lange C5 og hvis jeg putter traileren bag på, så hænger de heller ikke så langt ud på vejen, vel?

Den meget venlige sælger gjorde mig opmærksom på at jeg nok ikke engang vil kunne dreje ud fra parkeringspladsen, før rørene havde smadret min bil når traileren knækker i svinget. Jeg kunne godt se, at den gik ikke, men man kan vel save dem over? Jo det kunne man, men han måtte ikke låne elektrisk værktøj ud. Han havde en rørskærer. Han hjælp mig i gang, men så skulle han tilbage til kunderne. Heldigvis havde han også en lille nedstryger og efter meget sved, men ingen tårer, lykkedes det mig at kunne køre derfra med 4 x 3 m lange rør.

Og hvad har jeg lært af det? Hav altid en batteridreven vinkelsliber i bilen, når du køber galvaniserede vandrør i lange længder!

Det gik lidt nemmere med indkøb af lægter og forskallingbrædderne.

To be continued …

Polytunnel (1)

En polytunnel er en tunnel, der typisk er fremstillet af stål og dækket af polythen, normalt halvcirkelformet og langstrakt i form. Det er en billig måde at få mange kvadratmeter drivhus på, og efter sidste års mislykkede frilandshøst af både tomater og peberfrugter kunne jeg ikke forestille mig en bedre vej til at hjælpe den danske sommer på vej.

Lidt research på nettet afslørede hurtig at så billige er polytunneller alligevel ikke. Nedenstående tabel visere forskellige modeller, som alle er i en kvalitet, der er beregnet til at stå ude hele året.

Adresse Størrelse kr.
www.dancovershop.com/
4 mm polykarbonatpaneler
300 x 400 x 218 6.000
www.premierpolytunnels.co.uk/
polythen folie
425 x 730 x 230 7.300
www.firsttunnels.co.uk/
polythen folie
427 x 762 x 248 9.000
www.polytunneler.dk/
polythen folie
510 x 900 x 250 19.000 kr.

Jeg vil derfor forsøge selv at bygge den. På Youtube er der mange, der forklarer hvordan man gør , f.eks. Rickvanman , så hvor svært kan det være? 😉 Her er mit regnstykke:

6 x 7 m = 42 m PEM-rør 1 ”, indvendig diameter 28 mm
(100 m)
900 kr
12 x 1 m galvaniseret stålrør 3/4” udvendig diameter: 26,9 mm (2 x 6 m ) 500 kr
Sokkel, høvlet forskalling 22 x 100 mm, 20 m,
(Jemogfix 6,5 kr pr m)
130 kr
4 afstivere, høvlet forskalling 22 x 100 mm, saves over på langs til 50 mm, 15 m 100 kr
2 døre med karm, 25 m T1 lægte 38 x 73 mm, 4 styk á 4m 200 kr
Skruer, bolte, patentbånd, hængsler til døre 300 kr
Folie firsttunnels 9m x 13m 1670 kr
I alt 3.170 kr

To be continued ….

Terra preta

Jeg fandt endelig på en nem måde at lave biokul på.

I gemmerne havde jeg to gamle støbejerngryder, hvor den ene passer som låg til den anden. Hver gang jeg tænder for masseovn jeg fylder jeg gryden op med små træstykker og sætter den i ovnens bagerum. På denne måde kan jeg producere biokul, samtidig med at jeg varmer huset op.

Men hvad er biokul, spørger du nu måske?

Biokul opstår ved at træ bliver varmet op til så høje temperaturer, at det normalt vil brænde. Men fordi der ikke er nok ilt, sker der blot en afgasning og forkulning af træet, ikke en forbrænding. Det trækul, der er tilbage virker nu som en svamp: Med den kæmpe overflade, det har fået, pga. den porøse struktur, vil den suge sig fuld med væske og blive det ideelle levested for mikroorganismer.

Derfor er det en god ide, at man lægger biokul i en bøtte med vand – gerne gødningsvand, inden man fordeler det i sin køkkenhave.

Trækullet øger jordens frugtbarhed mere end kompost, gødning og kunstgødning – og mens de nævnte jordforbedringsmidler nedbrydes forholdsvist hurtigt, vil terra preta-virkningen vare længe. Teknologien stammer fra indianerne, som brugte den for tusinder af år siden til at skabe Amazonas’ mørke jord, ‘terra preta’.

Landbrugsjorden er landjordens største kulstoflager. Men når jorden dyrkes intensivt, omdannes dette kulstof let til COog udledes i atmosfæren!

Enhver plante optager solenergi og CO2 og udnytter denne til at opbygge egen biomasse. Men når planten dør sætter den CO2′ en fri igen. Hvis man i stedet bruger planters restaffald og via pyrolyse (iltfattigt forglødning) forkuller det, omdannes 25-50% til stabil, svært nedbrydelig og porøs plantekul. Arbejder man denne plantekul ned i jorden, bliver drivhusgas til sort guld i form af terra preta! Denne plantekul indeholder 95% kulstof

Det, som er vigtigt at vide før brug af biokul, er, at kul i sig selv ikke indeholder nogen som helst næring. Kullet er som et tomt batteri, der skal genoplades. Hvis kullet tilsættes jorden i sin rene form, vil den tage næring fra jorden og der vil gå tid før biokul har opnået den næringsværdi, som både jord og planter kan drage nytte af.

Fakta om biokul: Biokul har cirka en overflade på 300 m2/g. Den optager vand 5 gange sin egen vægt. Den indeholder mineraler som f.eks. kalium, magnesium, calcium og fosfor. De ting, biokul gavner os, er:

  • det binder vand og forhindrer udtørring
  • det binder og afgiver næring over lang tid
  • det giver et bedre mikroliv i jorden
  • det giver en bedre jordstruktur
  • og så giver det et større udbytte

Så nu glæder jeg mig til at følge resultatet når jeg udbringer det på bedene!

Kilder:
https://byhaver.dk/biokul-og-bokashi/
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/den-nye-landbrugsrevolution
http://www.hungryplanet.dk/pdf/plancher/13_co2-absorberende_jordbrug.pdf

Tragtkantareller

Sidste weekend lykkedes det mig for første gang at finde tragtkantareller. Tina gav mig en temmelig præcis beskrivelse af, hvor de skulle være, at finde og at der skulle være masser af dem (selv om vi var i starten af november). Så trods regnvejr drog vi afsted i skoven, bevæbnet med kurve og knive. Og vi ledte og ledte. Der var masser af andre svampe, men ingen tragtkantareller. Vi var næsten ved at opgive og allerede på vej tilbage til bilen, da Victor fandt de første og derefter var de alle vegne – også steder, hvor jeg før forgæves havde kigget efter. De er sandelig mester i kamuflage.

Vi fandt rigtig mange og det blev til en lækker svampeforret (stegt i smør med løg, hvidløg, citron, peber, salt og fløde på ristet toastbrød). Resten tørrede jeg, først på riste foran masseovn og til sidst fik de en hurtig tur i dehydratoren, bare for at være sikker på at de nu også var helt tørre.

DIY sæbe

I dag har vi lavet vores egen sæbe. Det er slet ikke svært – bare lidt farligt. Det anbefales på det kraftigste at man bærer handsker, langærmede trøjer og beskyttelsesbriller, fordi den væske, man arbejder med,  er stærkt basisk.

Når det er sagt kan vi kaste os ud i det:

Ude på terrassen (pga. udluftning) hælder vi 64 g NaOH (kaustisk soda) i 150 gr. vand (!!ikke omvendt!!) og der røres godt rundt med et piskeris. Der opstår nu en kemisk reaktion, som varmer væsken op. Mens massen (kaldet lud) køler ned,  varmer vi 500 gr. olie op til 50 grader. Når begge væsker har samme temperatur (50 grader) hælder vi luden i olien og rører godt rundt. Med en stavblender går det lynhurtigt (ca. 5 minutter), og så får massen en buddingeagtig konsistens.

Det er nu, man kan tilsætte alverdens duft, farve eller strukturgivende. Da vi gerne vil lave nogle sæber med scrub-effekt,  blandede vi groft kaffegrums i den ene portion og havregryn i den anden.billede

Som farvestof tilførte vi i havregrynsblandingen revet gurkemeje og tørrede morgenfruekronblade og som duft: lidt citronellaolie.

Dem med kaffegrums kom vi chokoladearoma i.

Normalt skal man nu hælde massen i en form og lade den køle ned til dagen efter, gerne pakket ind i nogle håndklæder, så det går langsomt. Denne fremgangsmåde kunne vi ikke bruge, fordi vi gerne ville forme massen, inden den i løbet af kort tid størkner. Derfor afbrød vi dens hvileperiode allerede efter ½ time og formede den til aflange kugler.

Det gjorde vi fordi vi tænker at sæben på denne måde ligger bedre i hånden, når man nu skal bruge den til at skrubbe kroppen med (selv om den er meget flottere, når man skærer den i skiver.) Om den teori holder, ved vi først om ca 4 uger. Så længe regner vi med at den skal modne, dvs. at dens ph-værdi kommer ned til ca. 8.

Men hvad har alt det nu med permakultur at gøre, spørger du måske?

Jo, ser du – i processen indgår to affaldsprodukter, som ved hjælp af få midler har fået ny værdi. Affaldsprodukterne er selvfølgelig kaffegrumsen og olien. Olien stammer fra pommes frites-produktionen og skulle bare smides ud! Og hvis du nu tror, at sæben lugter af friture, så er svaret nej. Da vi opvarmede den lugtede det godt nok lidt af pommes frites, men så snart vi blandede den med lud, forsvandt lugten og blev erstattet af en duft af brun sæbe.

Æbleeddike

2018 havde jeg stor succes med hjemmelavet æbleeddike. Og det var ret nemt.

De vaskede æbler blev skåret i stykker, puttet i en stor krukke og dækket med vand. Krukken blev dækket med et rent klæde og der kom et løst siddende låg på. Det hele skulle stå ved stuetemperatur og man skal røre rundt en gang imellem.

Succesen fra sidste år skulle selvfølgelig gentages, men ak, allerede ved første inspektion efter to uger var toppen dækket med skimmel. Hvorfor?

  • skyldes det at ikke alle æbler var dækket med vand?
  • var der begyndende råd i et af æblerne?
  • eller var stuetemperatur alligevel for varmt? (Sidste år stod krukken koldere)

Æblemost

Så skal vi til det igen. For tredje år i træk skal der mostes æbler.

For to år siden var vi de totale nybegyndere. Vi havde lånt en lille hånddreven frugtkværn og juicepresser og gik bare i gang. Det vidste sig ikke at være så nemt at få saften ud af æblerne, og vi fandt ud af at det vigtigste var at få moset æblerne grundigt – meget mere grundigt end frugtkværnen kunne klare det. Derfor opfandt min søn denne metode:

Alligevel var det et kæmpe arbejde og vi brugte det meste af en weekend til at lave ca. 30 liter æblemost.

Sidste år var det meget nemmere. Vi måtte komme forbi hos Morten med vores æbler. Og Morten har det perfekte grej til at lave most.

Det tog kun en formiddag at lave 50 l most.

I år havde jeg håbet på at fylde hele bunden af fryseren op med den lækre most, og jeg har også rengjort og opbevaret hver eneste mælkekarton, vi brugte i det forgangne år, men ak, der kom frost i Nordjylland på et tidspunkt hvor de fleste æbletræer blomstrede, så der er næsten ingen æbler at opdrive. Det blev kun til knap 60 kg æbler i alt. De gav 30 liter.

Men sikke et dejligt syn, når vandtrykket presser mosten igennem sien og løber ned i spanden:

– og bunden af fryseren er igen halv fyldt op med den lækreste æblemost!

Ænderne skider

Ænderne skider – rigtig meget endda.

Desværre har de udset sig stenfliserne på terrassen lige ved siden af huset som deres yndlingssted. Lige der, hvor jeg skal forbi flere gange om dagen. Det går ikke i længden. Derfor har jeg besluttet at indhegne dem, så de kun kan være på græsset og i grøntsagsbedene og spise mine snegle.

Det går også fint om dagen. Og sikke en lettelse ikke længere at skulle passe på alle de andelorte.

Til min store overraskelse mødte jeg dem dog flere morgener igen på terrassen. Mens de om dagen respekterer bare det mindste hegn, er de, når det er mørkt, ikke til at holde væk fra fliserne. Jeg måtte forstærke hegnet flere gange, før det lykkedes at holde dem inde.

Hvorfor mon de synes at fliserne er bedre at sove på end græsset?

Druesaft

Hvor heldig kan man være! Venindens nabo har drivhuset fuld af druer, som hun ikke selv ville bruge. Vi måtte plukke dem og vi fyldte næsten to babybadekar med de lækreste druer. Det blev til godt 25 kg.

Ved hjælp af frugtmøllen blev de presset til saft, og den er bare god. Efter lidt begyndervanskeligheder fandt vi ud af at det var nemmest når druerne var ribbet af stilkene, og at det hjælper hvis man husker at sætte gummiringen på maskinen. 😉

Det blev til ca 15 l saft, som vi fyldte i syltetøjsglas, flasker og rengjorte mælkekartoner (derfor er det en god ide at gemme emballage). Det meste af saften røg direkte i fryseren og her er jo masser af plads, når jeg nu ikke kan regne med at fylde den op med æblesaft. I modsætning til sidste år er der i år nemlig næsten ingen æbler i området pga. frost i maj.