Den "Steiermarkske Ölkürbis" dyrkes for sine lækre, olieholdige frø, som i modsætning til Hokkaido og andre græskarsorter ikke har en hård skæl, men en papirstynde hylde. Det er kernerne fra disse græskar, man køber i butikkerne som græskarkerner.
I år bestilte jeg disse frø fra Østrig.
Spiringen gik fint, udplantningen uden problemer og planterne voksede voldsom (som græskar nu engang gør).
Jeg høstede 14 fine græskar i oktober. De var stadig grønne og ikke som på billedet på frøposen gul, men jeg turde ikke lade dem ligge udenfor længere pga risiko for frost.
Jeg lod dem eftermodne ovenpå masseovnen, hvor temperaturen svinger mellem 20 og 35 grader. Efter nogle uger skiftede græskarne farven, ligesom jeg havde håbet på.
Midt i november "slagtede" vi de første 7 styk.
De vidste sig at det var nemmest med en fukssvans.
Heldigvis havde jeg en håndværker ved hånden 😉
Det var ret nemt at pille kernerne ud. Nogle få var allerede begyndt med at spire, så det var nok på højeste tid.
Efter grundig rengøring blev kernerne tørret i den varme hjørne ved masseovn.
Men hvad med resten?
I Østrig hakkes de i stykker og sprædes på markerne, hvor de voksede. Kødet er ikke helt så fint, som fra f.eks. en Hokkaido. Alligevel har jeg lavet flere liter suppe af dem, har syltet dem og både høns os heste hjælper med at spise resterne.
Mere info her:
https://www.gartenjournal.net/kuerbiskerne-ernten
https://www.steirische-spezialitaeten.at/kulinarik/steirischer-oelkuerbis.html
