Ænderne skider

Ænderne skider – rigtig meget endda.

Desværre har de udset sig stenfliserne på terrassen lige ved siden af huset som deres yndlingssted. Lige der, hvor jeg skal forbi flere gange om dagen. Det går ikke i længden. Derfor har jeg besluttet at indhegne dem, så de kun kan være på græsset og i grøntsagsbedene og spise mine snegle.

Det går også fint om dagen. Og sikke en lettelse ikke længere at skulle passe på alle de andelorte.

Til min store overraskelse mødte jeg dem dog flere morgener igen på terrassen. Mens de om dagen respekterer bare det mindste hegn, er de, når det er mørkt, ikke til at holde væk fra fliserne. Jeg måtte forstærke hegnet flere gange, før det lykkedes at holde dem inde.

Hvorfor mon de synes at fliserne er bedre at sove på end græsset?